Antallet af alvorligt stressramte unge er alarmerende. Af en ny undersøgelse fra Ungetrivselsrådet blandt 1870 unge fremgår det, at mere end hver fjerde har opsøgt læge eller været frameldt studie på grund af stress. Mere end hver fjerde. Det er hjerteskærende mange unge mennesker, som ikke har det godt. Når hele 28 procent af de 15-30 årige har haft alvorlige stresssymptomer, er vi nødt til at komme ind i kampen. Vi skal gøre meget mere for dem, der ikke har det godt til daglig og mistrives.
I Det Konservative Folkeparti mener vi, at indsatsen skal ske gennem tre spor. For det første må vi se mod forebyggelse. Der bør fæstnes blik på håndteringen af de sociale medier. Alle ved, at sociale medier er en kæmpe del af de unge menneskers hverdag, og vi er nødt til at indse, at det digitale liv er kommet for at blive. Desværre er der også en bagside af medaljen.
Sociale medier som Instagram, TikTok og Snapchat danner grundlag for, at rigtig mange børn og unge i Danmark bliver stressede. Mange bruger de sociale medier til at spejle sig i hinanden, hvilket har en tilbøjelighed til at fastsætte en række standarder og images, som er urealistiske og uopnåelige. Det fører til dårligt selvværd, fordi de ser noget på deres skærm, der ikke afspejler virkeligheden. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen er eksempelvis 16 procent af de 15-årige utilfredse eller meget utilfredse med deres krop. Af den grund støtter vi Børns Vilkår og Red Barnets anbefaling om at indføre digital dannelse allerede i børnehaven. Sociale medier bliver brugt af stadigt yngre børn, og de skal naturligvis rustes til at bruge sociale medier korrekt, så de ikke får et skævt billede af virkeligheden.
For det andet foreslår vi, at man nedsætter en børne- og ungekommission, der kan give os et stærkt fundament for at forebygge, at børn og unge ender i psykiatrien. Vores ønske er, at vi endegyldigt kan vende den voldsomt triste udvikling blandt unge i dag gennem kommissionens anbefalinger, der skal lede til en national psykiatrihandlingsplan.
Det er dog ikke nok. Vi er nødt til at gøre noget nu og her.
Med Ungetrivselsrådets tal er det indlysende, at alt for mange unge i dag har brug for hjælp og støtte til at komme af med de mentale dæmoner. Derfor er det også problematisk, at psykiatrien er så presset, som den er i dag. Som følge af mange års underprioritering har vi ikke tilstrækkeligt med sengepladser eller ledige hænder til at hjælpe alle de danskere, som har et mentalt dårligt helbred. Ifølge Dansk Psykiatrisk Selskab vurderes det faktisk, at der i dag mangler 400 sengepladser i psykiatrien. Samtidig oplever hver tredje børne- og ungepsykiater ugentligt at afslutte behandlingsforløb af unge, selv om børnene faktisk burde have haft et længere ambulant behandlingstilbud. Det går simpelthen ikke. Det er dybt problematisk, at ressourcerne i vores psykiatri hænger efter den markante stigning i patientantal, som vi ser i dag.
Af den grund foreslår vi fortsat, at der oprettes netop 400 nye sengepladser i psykiatrien. Vi foreslår også at uddanne 90 flere speciallæger i psykiatri og børnepsykiatri, som blandt andre Lægeforeningen vurderer, vil dække det behov, som vi ser i dag. Samlet set vil det give et løft, så der fremover er plads og tid, når de unge har brug for at blive grundigt set og hørt. Det har vi som politikere et ansvar for, at de bliver.
Endeligt er det dog vigtigt at understrege, at familierne selv har et ansvar. Meget sker nemlig i hjemmet, og her synes jeg, at forældrene bærer et markant ansvar for, at deres børn ikke færdes forkert på de sociale medier og tager del i usunde digitale miljøer. Ligeledes har forældre et stort ansvar for, at der i hjemmet er plads til at tale med sine børn om de problemer, der måtte være.
Jeg håber, at ovenstående tiltag vil bidrage til, at vi fremover kan komme problemerne med den stigende mistrivsel blandt unge til livs. Vi kan ikke løse alle problemer i en håndevending, men vi kan starte med at vende udviklingen.
Brigitte Klintskov Jerkel er børne-, familie- og socialordfører for Det Konservative Folkeparti.