For øjeblikket cirkulerer en svensk vittighedstegning påFacebook . En mand og en kvinde møder tilfældigvis hinanden med hver sin barnevogn i en park. Manden siger: ”Jeg har ikke ladet Karl blive døbt. Han skal selv have lov at vælge sin tro, når han bliver stor. ”
Kvinden siger: ”Jeg har aldrig talt med Anna. Hun skal selv have lov at vælge sit sprog, når hun bliver voksen.” Tegningen er en replik til Ateistisk Selskab, der ifølge hjemmesiden vil opfordre ”traditionskristne” til udmeldelse. I stedet skal de ”tænke selv”.
Formanden for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, virker dog ikke umiddelbart som nogen foregangsmand på dette område. I Kristeligt Dagblad vil han sætte sognepræst Poul Joachim Stender til vægs med dette udsagn: ”Virkeligheden behøver kun at blive forklaret én gang”. Det skal man vist enten være fundamentalist eller spøgefugl for at påstå. Men Stjernholm ernærer sig jo også som komiker.
I Ekstra Bladet gennemgår forhenværende chefredaktør Bent Falbert Ateistisk Selskabs kampagne og noterer sig, at når den ikke særligt imponerende kampagne har en vis effekt, skyldes det, at folkekirken har anlagt en defensiv, ja defaitistisk linje:
”Det gælder til eksempel et fjols som Københavns domprovst, Anders Gadegaard, som igen-igen i onsdags overgav domkirken til en imam, der sang islamisk sura og lovpriste Allah. Den flinke og gæstfri domprovst signalerer med sine multireligiøse forestillinger, at den ene religion kan være lige så god som den anden (…) Mens muslimernes blodige lovreligion hyldes i Danmarks fineste domkirke, vælter medlemmerne ud af folkekirken. Holdningsløse typer som domprovst Gadegaard holder døren vidt åben. (…) Her går det godt. Især for Ateistisk Selskab. ”
I denne uge tilkendegav præsterne Nana Hauge og Merete Bøye da også i Berlingske, at Københavns biskop skal indkalde Gadegaard til tjenstlig samtale. Den opfordring var de ikke ene om. Til tidsskriftet Udfordringen udtalte tidligere muslim og indvandrerpræst Massoud Fouroozandeh: ”Denne antikristne domprovst bør straks kaldes til tjenstlig samtale og fratages sit embede, hvis biskoppen fortsat skal kunne rejse sit hoved som biskop”.
I Politiken forklarede biskop Peter Skov-Jakobsen, at de krigeriske koranvers var ment som en venlighed: ”Den islamiske lærde stillede sig ind under Kristus- figuren, lod sig favne af ham og reciterede nogle ord, som han fandt passende.”
Skov-Jakobsens bispekollega på Lolland-Falster fandt dog ifølgeBerlingske slet ikke ordene passende, ligeså lidt som Helsingørs biskop, Lise-Lotte Rebel, der også var ”imod religionsblanderi”: ”Det skaber kun forvirring. Vi er i kirken forpligtet på at holde kristen gudstjeneste (…) Derfor går jeg ikke ind for koranoplæsning”.
I Berlingske trækker Københavns biskop nu også lidt på, om vi skal regne med, at imamer på ny medvirker i gudstjenesten: ”Hvorfor skulle de dog det? Det er en helt anden religion.”
Men sådan så domprovst Anders Gadegaard slet ikke på det iBT . Her anpriste han korancitaterne, der talte om Allahs vrede mod de vantro: ”Denne korantekst betonede Guds barmhjertighed, helt i overensstemmelse med den kristne tro.”
Klummeskribent og teolog Iben Thranholm påpegede dog i Udfordringen , at det truende koranvers stod i et eklatant modsætningsforhold til kristendommen og undrede sig desårsag over Gadegaard og andre gejstliges ubændige trang til åndeligt talt at ligge i ske med imamerne: ”Måske handler det om, at mange præster og kristne efterhånden har samme syn på Jesus som muslimer: Han var bare en flink fyr med gode værdier, men ikke den opstandne Herre. Mange tror jo ikke længere på en konkret opstandelse, og det gør, at de har en fælles tro med muslimer om, hvem Jesus er. For dem giver koranlæsning i kirken sikkert god mening.”
Havde Kumbel en pointe med sit gruk?
Vi vælger så rart demokratisk
en Gud, der er, som vi vil,
så gør det ikke så meget,
om han er den Gud, der er til.
Ugens debat skrives på skift af tidligere biskop i Aarhus og klummeskribent på Kristeligt Dagblad Kjeld Holm og præst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver uge op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter