Koreansk popband og fastfood-emballage har sat Asien i kog

Flere McDonald’s-forretninger i Indonesien blev tvunget til at lukke efter lanceringen af et særligt måltid opkaldt efter et drengeband

Den første dag, hvor måltidet i begrænset udgave var blevet tilgængeligt, væltede det ind med ordrer. Det resulterede i horder af motoriserede bude, der samlede sig ved McDonald’s restauranter i hele Indonesien Foto: Sofyan Shah Ð Radar Bogor/Reuters/Ritzau Scanpix

HVAD SKER DER, hvis man kombinerer verdens største drengeband med et nyt produkt fra verdens mest populære fastfoodkæde? Således lød spørgsmålet i en artikel i BBC News i juni måned. Og svaret faldt i samme artikel prompte: ”Helt og aldeles kaos.”

The New York Times fulgte op: ”Flere McDonald’s-forretninger i Indonesien blev tvunget til at lukke i denne uge efter lanceringen af et særligt ’BTS-måltid’, opkaldt efter det vildt populære koreanske drengeband BTS. Den første dag, hvor måltidet i begrænset udgave var blevet tilgængeligt, væltede det ind med ordrer – men på grund af covid-19 blev de fleste lavet online. Det resulterede i horder af motoriserede bude, der samlede sig ved McDonald’s restauranter i hele Indonesien. I Jakarta, Indonesiens hovedstad, måtte politiet midlertidigt lukke 32 McDonald’s-forretninger, fordi de store skarer af bude overtrådte de gældende sundhedsprotokoller.”

Lanceringen af det ny produkt faldt på et uheldigt tidspunkt. Indonesien har et af de højeste smittetal i Asien og oplevede i juni en stigning i infektioner, da flere mennesker samlede sig og rejste under Eid al-Fitr, som markerer afslutningen på ramadanen.

Billeder fra de tumultagtige scener i Indonesien er gået verden over, illustrerende nye former for global forbrugerkultur og idoldyrkelse, der går ud over, hvad vi tidligere har set inden for pop- og musikbranchen. Umiddelbart kan det være svært at forstå, hvorfor så mange mennesker kan gå grassat over et måltid bestående af syv friturestegte kyllingestykker med pommes frites og dip. Men det handler naturligvis om det faktum, at produktet er lanceret som en BTS-vare. For fansene er måltidet en måde at komme tættere på deres idoler.

Ikke alle danskere kender BTS, men faktisk er de lige nu verdens bedst sælgende musikgruppe. Som The Washington Post skrev sidste år:

”BTS, eller Beyond the Scene, et syv-personers sydkoreansk drengeband, blev i 2019 den første gruppe siden The Beatles til at få tre nr. 1 album på ’Billboard 200’ [den amerikanske liste over mest solgte albums] på mindre end et år. BTS har sat sit præg på den globale musikindustri. Folk vil købe alt, hvad de rører ved. Bandet har opbygget et imperium på en skala, der ikke ses i vestlig popmusik – og trækker på en massiv tilstedeværelse på sociale medier for at nå ud til millioner af unge, globale forbrugere.”

Da de sidste år skulle holde koncert på Wembley, blev de 90.000 billetter solgt på lidt over 60 minutter. Samme artikel beskriver, hvordan BTS har opbygget et nærmest intimt forhold til deres fans, der vil gøre alt for at tilegne sig ethvert produkt, der lanceres med en eller anden forbindelse til BTS: ”Fans er mere end forbrugere: de er lige som en forælder, der giver uforbeholden kærlighed og støtte til deres barn.”

DEN ENGELSKSPROGEDE indonesiske avis, JakartaGlobe, fulgte op på de tumultagtige scener, man har set flere steder i Asien: ”For de fleste købere er måltidet ikke det, de virkelig vil købe. Brugte BTS-måltidspakker blev straks varme varer på online handelsplatforme rettet mod teenagere. ’Det, der betyder noget for mig, er pakken, jeg kan føje til min samling af BTS-varer. Pommes frites og nuggets er bare en bonus,’ siger Anggi, en 18-årig pige fra Øst-Jakarta. Hun og en ældre søster Dea ankom til en McDonald’s-restaurant med plastbeholdere, hvortil de straks flyttede pommes frites og nuggets fra pakkerne. ’Vi er nødt til at rense pakkerne for olie, så de kan blive udstillet,’ tilføjer Dea.”

Yahoo News kunne nogle dage senere berette, at efterspørgslen efter BTS-papirposer, papbægre og tomme madæsker havde fået onlinepriserne til at eksplodere. ”I Taiwan sælges et sæt velbevaret emballage til en pris af 24.000 dollars. Papirposen, der holder måltidet, kan købes online for cirka en tredjedel. Mere heldige fans, der fik fat i BTS-måltidet, har omdannet emballagen til kunstneriske værdigenstande, herunder nøgleringe, tasker og telefonholdere, og tager et stykke BTS-måltid med sig, uanset hvor de går.”

KARL MARX SKREV i Kapitalen om ’varens fetichkarakter’: ”En vare synes ved første øjekast at være en ganske simpel og triviel ting. Analysen af den viser, at den i virkeligheden er en meget kompliceret ting, der er fuld af metafysisk spidsfindighed og teologiske nykker.”

Marx hentede fetich-begrebet fra tidlige antropologiske beskrivelser af såkaldt ”primitive” former for religiøs praksis, hvor fysiske objekter tilskrives guddommelige eller overnaturlige egenskaber. Og lige på det punkt ramte Marx øjensynligt noget yderst centralt i det moderne forbrugersamfund.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.