Protester mod kors på nyopført palads i Berlin

Tyske politikere er uenige om, hvorvidt der skal kors på toppen af en næsten tro kopi af det prøjsiske kejserpalads i den tyske hovedstad, der skal huse et museum. Absurd at give kristendom forrang, mener oppositionspartiet De Grønne. Man skal stå ved sine rødder, mener tysk kulturminister

 Det er korset øverst på kuplen af det historiske kejserpalads i Berlin, som nu er til debat. Slottet forventes at stå færdigt i 2019. –
Det er korset øverst på kuplen af det historiske kejserpalads i Berlin, som nu er til debat. Slottet forventes at stå færdigt i 2019. – . Foto: Förder-verein Berliner Schloss/eldaco, Berlin.

Et kors ragede op på toppen af Berlins barokke kejserpalads, inden den historiske bygning ved Unter den Linden blev bombet under Anden Verdenskrig og endelig revet helt ned af det østtyske DDR-regime i 1950.

Men selvom hovedstaden er i færd med at opføre en næsten tro kopi af det prøjsiske bypalads, bør det kristne symbol ikke pryde dets kuppel, mener oppositionspartierne De Grønne og Venstre-partiet, som begge har sæde i delstatsparlamentet i Berlin.

Byggeriet, som blev påbegyndt i 2013, skal huse det såkaldte Humboldt Forum, et center for kunst og kommunikation åbent for alle.

Et kors på toppen af det ambitiøse byggeri strider imod regeringens erklærede ønske om at rejse ”et nyt slags museum for hele verdenssamfundet”, siger Venstrepartiets kulturordfører i Forbundsdagen, Sigrid Hupach, til avisen Die Welt.

”Hvordan skal sådan en åben dialog mellem kulturer lykkes, når et kors på toppen af kuplen allerede angiver retningen? Jeg synes, at denne form for hierarkisering af kulturer og religion er absurd,” siger hun.

At ”reducere Humboldt Forum til én religion” lever ikke op til fundamentale humanistiske principper, siger formand for De Grønnes parlamentariske gruppe i Berlin, Antje Kapek, til samme avis:

”Det nye berlinske byslot skal efter intentionen tjene udvekslingen mellem kulturer.”

Få byggepladser i Berlin er så kontroversielle som grunden ved det gamle kejserpalads. Fra 1970’erne og frem til 2009 lå her det kæmpemæssige Palast der Republik, som husede det ateistiske DDR’s pseudoparlament. Bygningen, som var plaget af asbest, blev revet ned under store protester, og siden påbegyndte man byggeriet af det oprindelige palads, som ventes færdigt i 2019.

I dag er Berlin snarere kendt for sin kulturelle mangfoldighed end sit kristne tilhørsforhold. Men den tyske kultur af åbenhed, frihed og sympati med andre mennesker har sine rødder i kristendommen, understreger Monika Grütters, forbundsregeringens kristeligt demokratiske kulturminister, som afviser kritikken af det planlagte kors.

”At bygge et åbent hus af den slags, som Humboldt Forum er ment som, er kun troværdigt, hvis vi er bevidst om vore egne rødder og viser dem,” siger hun til Die Welt.

”Kun de, der er sikre på deres egen identitet, kan give fri adgang til andre uden at føle sig truet. For mig er det dét, korset står for, og derfor føler jeg, at det er en del af paladset,” siger Monika Grütters.

Den katolske ærkebiskop over Berlin, Heiner Koch, byder også korset velkommen og kalder det for ”tegnet på de gode nyheder om den kristne tro til alle mennesker”.

Kontroversen kommer midt i en ophedet debat om en tysk såkaldt Leitkultur (førende kultur, red.), som blev vakt til live, da indenrigsminister Thomas de Maizière (CDU) i april lancerede en 10-punktsliste, hvori han betonede den tyske kulturs forrang i forhold til blandt andet burka og sharia.

Stiftung Zukunft, et politisk uafhængigt forum engageret i Berlins udvikling, spørger på sin hjemmeside, om der er plads til alle kulturer ”under korset” og svarer: ”Det lyder som det 19. århundrede og som kristen Leitkultur.”

Men selvfølgelig skal der være kors på bygningen, når der netop er tale om en kopi af den oprindelige bygning, skriver journalist Gunnar Schupelius i en kommentar i Berliner-avisen BZ.

”Hvorfor kan kulturerne ikke være i øjenhøjde, hvis der står et kors på toppen? Det må man forklare mig. Korset står for barmhjertighed og Guds nærvær. Det diskriminerer ingen,” skriver han.

Mens paladsets facade vil ligne det gamle kejserpalads, vil bygningens indre have et nutidigt præg med udstillinger fra andre lande og kulturer. Ifølge en leder i avisen Die Welt er dette dobbelte formål ”tilsyneladende for stor en intellektuel udfordring for nogle mennesker i dag”.

”Bygningens brug peger mod en fremtid præget af en stadig tættere sammenknyttet, globaliseret verden, mens dens ydre ser tilbage på århundreders tysk historie. Man kan ikke bare luge ud i detaljerne på dette pragtfulde stykke barok-kunst for at tilpasse sig tidens politiske korrekthed.”

Noget tyder på, at mange indbyggere i den ellers så sekulære hovedstad ikke har noget imod et kors på toppen af slottet. Ud af 1040 brugere på avisen Berliner Morgenposts hjemmeside har 82 procent stemt for, mens 14 procent er imod.