Prøv avisen

Kort sagt

Alvor under overfladen

Mikkel Wallentin

forfatter, Bülowsgade 56, 3.tv., Århus C

Ove Christensen mener i sin anmeldelse af min roman "En ræv af guds nåde", at "den ikke tager sig selv alvorligt". Nu er romanen en genskrivning af Don Juan-myten og som sådan en komedie, hvilket i sig selv medfører en vis løssluppenhed.

Don Juan er indbegrebet af en moderne person, rationel og kynisk. I de kanoniske udgaver af fortællingen (for eksempel dem af Moliere og Mozart) bliver det straffet af Gud med stort "G" i skikkelse af en statue, som trækker ham med ned i helvede.

I en nutidig udgave, hvor gud må skrives med lille "g", er den slags ombringelser af moralske problembørn naturligvis utroværdige. Vi tror jo ikke længere på, at skæbnen indhenter os! Eller gør vi? "En ræv af guds nåde" indeholder under sin underholdende overflade en dybt alvorligt ment diskussion af den slags eviggyldige og derfor nutidige problemstillinger. Så giv den en chance.

Overfladen er problemet

Ove Christensen

anmelder på Kristeligt Dagblad

Mikkel Wallentin gør opmærksom på, at hans bog "En ræv af guds nåde" er en komedie, og at der under komediens lethed befinder sig en dybt og alvorligt ment tematisering af almengyldige og dermed også aktuelle problemstillinger.

Dette er jeg helt enig i og har heller ikke givet udtryk for andet. Men jeg mener ikke, det lykkes Wallentin at gøre overfladen så konsekvent som i hans tidligere bøger. Når jeg siger, at romanen ikke tager sig selv alvorlig, går det altså på romanens form, altså netop det underholdende, og ikke det tematiske. Derfor tager jeg de gentagende, lange dialoger frem som eksempel på manglende formmæssig konsekvens. Men jeg synes da også, læseren skal give bogen en chance – den er meget bedre end så meget andet, der bliver udgivet, hvilket også skulle være fremgået af min anmeldelse.

Præstedømmet

Hans Mollerup

organist, Christiansvej 30, Svendborg

Tak for Torben Brammings kronik af 11. oktober om "Det almindelige præstedømme", en smuk tanke, som vist aldrig er blevet til virkelighed i den danske folkekirke. Kristeligt Dagblad kan yde sit værdifulde bidrag ved at udelade alle personnavne i gudstjenestelisterne, som kun bør indeholde tid og sted. Ellers bør man tale om guds- og præstetjenester!

Vore katolske kirker klarer sig storartet med kun at skrive om messetiderne. Velsagtens fordi kommunionen (altergangen) ikke prædikenen, er hovedsagen. Og hvem i folkekirken kan vide, om den navngivne præst bliver syg dagen før?