Prøv avisen

Kort sagt

Uanstændig kamp

Lars Qvortrupprofessor, Aalborg Universitet

I et indlæg i Kristeligt Dagblad den 5. februar diskuterer lektor, ph.d. Thomas Astrup Rømer fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, dannelse og uddannelsespolitik med sin kollega Jens Rasmussen.

Til min forbavselse bliver jeg indblandet. Thomas Rømer skriver, at jeg taler for at underlægge vores uddannelsessystem PISA-listernes tyranni, så vi kan sikre vores pension i år 2090, som det hedder.

Referatet er ikke sandt. Men hvad mere er: Indholdet er en gentagelse af noget, han allerede skrev i Weekendavisen i maj 2011. Også dengang rettede jeg det. Så Thomas Rømers fejlagtige referat skyldes ikke uvidenhed (hvad man kunne undskylde). Han taler mod bedre vidende.

Dengang i Weekendavisen påpegede jeg, at det, jeg i en avisartikel havde skrevet, var: OECD har () i omfattende beregninger påvist, at investeringer i målrettede uddannelsesreformer () er afgørende for næste generations bruttonationalprodukt. Man kan lide PISA, eller man kan lade være () det anfægter ikke, at rammebetingelserne, også for Danmark, er at uddannelsespolitik er økonomisk politik, og at nationens velstand om 50 år afhænger af, hvad vi gør i dag.

I mit svar i Weekendavisen fortsatte jeg: Det eneste, jeg gør, er at påpege, at der er en sammenhæng mellem vor tids uddannelsespolitik og fremtidens velfærd. Om man skal indrette sin uddannelsespolitik herefter, tager jeg oven i købet eksplicit afstand fra at tage stilling til. Referatet er med andre ord forkert. I videnskabens verden hedder den slags: uredelighed.

At gøre sig skyldig i uredelighed er fatalt. At fremture i den er uanstændigt ikke mindst for folk, der påstår, at de kæmper for den almene dannelse.