Metodisk antihumanisme
THOMAS AASTRUP RØMER lektor, ph.d., Korshøjen 51, Risskov
Jens Rasmussen svarer den 7. februar kritisk på mit indlæg om almendannelse fra den 4. februar. Rasmussen skriver, at den metodiske antihumanisme kun omtales på side 102 i hans bog fra 1996. Men jeg tænker på side 140-43. Her står der, at Luhmanns antihumanisme er ikke normativ. Den er metodisk, og det er gift for almendannelsen.
Rasmussen skriver, at den rapport, der kritiserer filosofiens rolle i læreruddannelsen, er uden vurderinger. Rasmussens tro på, at den slags miniforskning skulle stå for en objektiv sandhed, er videnskabsteoretisk kritisabel. Rapporten bygger i øvrigt videre på Rasmussens bog Viden om uddannelse fra 2007, som er en videreførelse af den metodiske antihumanisme.
Rasmussen siger, at han ikke vil gøre som i Singapore, som jeg får formuleret det, men blot lade sig inspirere. Det er faktisk korrekt, fordi han reelt vil lade sig inspirere af enhver Pisaliste-topscorer. Det er derfor ikke Singapore, men Pisa, der udgør det stakåndede kompas.
Rasmussen nedtoner sin rolle i arbejdet med læreruddannelsen, men det er der ingen grund til. Han er udvalgets eneste professor, og den metodiske antihumanisme er over det hele.
Den konservative sjæl er væk
ANDERS LANGBALLEmedlem af Folketinget for Dansk Folkeparti
Hvor er De Konservative? Er de mon usynlige? Har de mon skjult sig bag ved et hult jakkesæt eller bag pindemadder, bedre hvidvin og bedre middage? Ja, de har fundet en usynlighedskunstner af Guds nåde, Lars Barfoed, som bedriver sin metier til det fuldendte: Han går i et med tapetet og forsvinder på et eller andet tidspunkt ud i glemslen.
Sagen er, at De Konservative for mange år siden tog afsked med denne verden og forskansede sig i en selvfed morfar og aldrig vågnede igen. Hvad blev der egentlig af Gud, konge og fædreland? Hvad blev der af Danmark? Kan De Konservative på nuværende tidspunkt gøre andet end at råbe højt om lavere skatter? Næppe!
De Konservatives sjæl er pist væk, ånden er tabt. Væk med de selvhøjtidelige og selvfede og alle dem, der holder sig oppe med luftig hofrøgelse. Det, der mangler, er en grundfæstet overbevisning, der holder ud over dagens overskrifter. Op til valget angav usynlighedskunstneren Lars Barfoed De Konservatives selvmordsstrategi: Han omfavnede kulturradikalismen i al dens væsen Margrethe Vestager (R).
Tænk, jeg troede, at ordet konservativ betød at bevare. Jeg ønsker at bevare alt det, som Danmark står for. Kulturradikalismens mål er det modsatte: Den står for multikultur og ødelæggelse af Danmark.
Er De Konservative blevet radikale, og deltager de nu i ødelæggelsen af Danmark? Jeg hører gerne nærmere, for vi i DF kæmper fortsat for Dannebrog, Gud, konge og fædreland. Det er opgøret: Kulturradikalismen over for danskhed og kristendom.
Er Benedikt XVI et forbillede?
MAJA ARTHY Klosterhaven 8, Birkerød
Fra alle verdens hjørner strømmer det ind med roser til den afgående pave Benedikt XVI. Lovordene handler om den kloge beslutning, det er at gå af, mens tid er.
Det skal forstås som: mens han er ved sine fulde fem og derfor vil huskes som den store (ny?)tænkende, filosoferende og provokerende pave, sådan som eftertiden utvivlsomt vil mindes ham.
Men lurer ikke også mistanken om hans beslutning om, at han med sin fortsatte tilstedeværelse vil kunne ånde den nye pave i nakken og således hindre de mulige reformer, som en stor del af verdens katolikker sukker efter? Som sådan ville man altså også kunne tænke på ham som en stor politiker.
Anderledes med hans forgænger, Johannes Paul II: Synligt for hele verden mindede han os forbilledligt til det sidste om Kristi lidelsesvej til Golgata: Syg og elendig som han var, led vi med ham, sådan som han bar sit kors til sit endeligt. Benedikt XVI derimod stiger ned fra korset for i ro og mag at kunne nyde sit otium. Sådan kan det i hvert fald anskues udefra set.
En troende præst
STEEN SKOVSGAARDbiskop over Lolland-Falsters Stift
Magnus Malm fortæller i sin bog Vejviser om en amerikansk præst, som skulle holde sin først prædiken i sin menighed. Han sagde: Og dér stod jeg på prædikestolen med mindre tro i hele min krop, end menigheden havde i sine fingerspidser!.
Og Magnus Malm fortsætter: Gæt engang, om denne holdning åbnede menigheden for at tage imod Guds ord, og om de begyndte at vokse. Det tør jeg godt kalde for en troende præst. En, som føler sig dybt afhængig af og ydmyg over for både Gud og menighed.
De stjålne Munk-dokumenter
OLE BORGÅkonsulent, cand.mag., Hvalsø
Tyveriet fra Rigsarkivet af dokumenter i forbindelse med mordet på Kaj Munk bør efterforskes intenst. To mænd er fængslet, og politiet er på sagen. Det kunne måske også være relevant at få hjælp af PET, da det ikke kan udelukkes, at der er gammel-/nynazistiske grupper bag tyverierne, der er foregået gennem flere år.
Jeg er enig med den tidligere kulturminister Per Stig Møller (K) om, at materialet har meget stor betydning (i Kristeligt Dagblad den 18. februar). Det gælder i øvrigt ikke kun vedrørende Kaj Munk-mordet (som Bjarne Nielsen Brovst har beskrevet), men også hvad attentatfolkenes senere historie blev for eksempel Wolfgang Söhnleins.
Dus med danskerne
WINNIE DEICHMANN EBERT menighedsrådsmedlem, Dirchsvej 35, København S.
Kristeligt Dagblads kronik den 15. februar handlede om, at danskerne gør det svært for andre at lære det danske sprog på grund af manglende muligheder for at komme i forbindelse med rigtige danskere.
Jeg kan kun sige, at jeg ikke er enig, og at den metode, der er blevet forsøgt at tale med folk på gaden eller i forretninger måske ikke er den, jeg først ville foreslå udlændinge. Der findes mange måder, og nedenfor vil jeg skitsere nogle af dem:
1. Deltagelse i kirkelige arrangementer enten i forbindelse med en gudstjeneste eller om eftermiddagen/aftenen i form af foredrag med efterfølgende debat eller som søndagsudflugter. Disse arrangementer kan ses i kirkernes udhængsskabe. Da jeg boede i Tyskland, havde jeg samme problem, men et (gratis) aftenkursus i Paulus, arrangeret af den lokale evangeliske kirke, hjalp mig ud af det problem
2. For udlændinge, der opholder sig i landet i nogen tid, er der AOF og andre oplysningsforbund, hvor der også arrangeres ture med rig mulighed for at komme i kontakt med danskerne. AOF-kataloger findes på bibliotekerne, hvor jeg kun har oplevet bibliotekarerne som særdeles venlige og tjenstvillige. For øvrigt har også bibliotekerne masser af arrangementer.
3. Sidst, men ikke mindst er der alle foreningerne. Selv er jeg medlem af en, hvor vi med kyshånd tager imod ethvert nyt medlem og gør alt for, at nytilkomne skal føle sig velkomne. De stegte duer flyver ikke ind i munden på folk, men lige ved siden af, så at der kun behøves et minimum af indsats for at gribe dem.
Teknologi og tid
ULLA FOUGT Ejbyvej 60 A, Lille Skensved
Tak til Peter Olesen for hans klumme om it-teknologi. I mange år har jeg forsøgt at lære at betjene en computer. Efter mere end 10 år og mange forskellige kurser må jeg sige, at det er meget begrænset, hvad jeg har nået. Jeg er ikke teknisk begavet, kan mange andre ting og prøver under store anstrengelser at komme videre.
Ofte laver jeg fejl og har brug for hjælp. De kompetente mener, at det ikke er svært. Jo, det er svært, tidskrævende, energidræbende og utroligt frustrerende. Nu har jeg mail, prøver at deltage i den tekniske tilværelse, så jeg ikke er sat ud på sidelinjen som nedvurderet og dum borger i samfundet, afskåret fra at deltage i mange ting.
Nu er jeg så meget i gang, at der ikke er nogen vej tilbage, men det her er ved at tage pusten fra mig. Det nye, jeg skal lære, kan jeg ikke huske, og vores tid som ældre bliver kortere og kortere og med nedsat fart.
Al den tid og penge og frustrationer over dette nye medium forpester min alderdom. Det stjæler min tid fra samvær med andre mennesker, havearbejde og kreativ udfoldelse. I sandhed en forbandelse, som jeg ikke er ene om, lader det til. Prøv dog at forstå, I som er så dygtige, og som måske ikke forstår, hvad I og vi går glip af nærhed!