Prøv avisen

Kort sagt

Urørlige

MARGRETE AUKEN medlem af Europa-Parlamentet for SF/Den Grønne Gruppe

Urørlige, kasteløse eller dalitter. Over 250 millioner mennesker er udsat overgreb og diskrimination udelukkende på grund af deres kaste.

Kastediskrimination bygger på en forestilling om en slags arvesynd, hvor nogle er født urene og derfor kan forurene andre.

Disse mennesker er marginaliserede politisk og socialt, bliver ofte groft udnyttet og har meget begrænset adgang til uddannelse, sundhedsydelser og anstændigt arbejde.

Langt de fleste kasteløse bor i Indien, Nepal, Pakistan, Bangladesh og Sri Lanka, men EU har stadig pligt til at bekæmpe brud på menneskerettighederne overalt.

Når EU laver udviklingsprogrammer i Sri Lanka eller en handelsaftale med Indien, skal man selvfølgelig forholde sig til de hundrede af millioner, der lever som slaver i deres egne hjemlande.

At Europa-Kommissionen ignorerer disse krænkelser, klæder ikke Europa!

Alenetid eller ensomhed

INGER CHRISTINE LØWE studerende, Guldborgvej 44, Frederiksberg

Det er fredag, det har været en hård uge. Jeg nævner for mine veninder, at jeg gerne vil have en aleneaften. Straks kan jeg spore pinligheden og medlidenheden i deres flakkende øjne, idet de spørger: Er du okay?.

Vi kan ikke længere skelne mellem, hvornår man er alene, og hvornår man er ensom. Glæden ved og trangen til at være alene bliver overskygget af frygten for at være ensom.

Ensomhed er en ufrivillig tilstand, noget lidelsesfyldt. Hvis man frivilligt er alene, er man ikke ensom, men blot alene.

Det er selve valget, der er essensen det er valget, der gør udslaget. Lad os få alenetanken aftabuiseret og lade hinanden være alene, når vi vil. Lad os så se, hvem der er alene, selvom de ikke vil. Og lad os målrettet række hånden ud til dem, der i grunden har brug for det.

Frihed til de frie skoler

ANNI MATTHIESEN folketingsmedlem og ordfører for efterskoler og de frie grundskoler for Venstre, Egebjerg Landevej 14, Krogager, Grindsted

De frie skoler skal have muligheden for at oprette filialer. De skal have mulighed for at vokse og skabe nye arbejdspladser. I dag må en fri skole ikke udvide, medmindre at den kan finde plads til udvidelsen på samme matrikel, som dens hovedbygning er placeret på.

Loven bør ændres, og derfor har vi i Venstre fremsat et beslutningsforslag med støtte fra resten af den borgerlige fløj.

Beslutningsforslaget skal blandt andet gøre op med denne utidssvarende regel og give de frie skoler mulighed for at oprette filialer.

En fri skole, som er ramt af den nuværende lov, er sportsefterskolen Sine i Løgumkloster. Efterskolen har et ønske om at udvide med en højskole, som skal ligge et par hundrede meter væk fra efterskolen. Den nuværende lov forhindrer udvidelsen og forhindrer, at 25-30 nye arbejdspladser bliver skabt i lokalområdet.

Reglen er absurd og hæmmer udviklingen. Hvorfor skal man ikke have mulighed for at oprette en filial, hvis man har det, der skal til for at skabe fremgang, vækst og arbejdspladser? Tre ting, som samfundet skriger på, og som dag ud og dag ind er øverst på dagsordenen for både medier, politikere og den almene dansker.

Omskæring igen

SØREN HANSEN Tokkerupvej 8, Herlev

Det er jo svært at sige om kloge og vidende mennesker, at de vrøvler, men i debatten forekommer det mig, at mange kristne vrøvler ved at trække alle mulige mærkelige argumenter om abort og dåb ind i debatten. Som Carsten Hjorth Pedersen skriver 9. oktober:

Ingen andre end jøderne selv kan afgøre, om omskæring er en religiøs praksis.

Der argumenteres blandt andet med religionsfrihed, og jeg får den lumske mistanke, at kampen for religionsfrihed bunder i, at man måske selv kan finde på en eller anden grotesk religiøs praksis, som man ikke vil have en lovgivning til at standse.

Lad jøderne forklare, hvad der er op og ned i omskæringsproblemet, mens vi andre tier og lytter.