Prøv avisen

Kort sagt

Klar kristendom

Elisabeth Albinus Glenthøj, cand.theol., Præstegyden 5, Nordby, Samsø, skriver:

En stor tak til Poul Sebbelov, præst for den ortodokse menighed Gudsmoders Beskyttelse, for en meget klar og præcis definition af den kristne tros kerne i kronikken i Kristeligt Dagblad onsdag 28. april med titlen »Vor tro er ej på hvad som helst«.

Det hedder bl.a.: »Det kristne liv er først og sidst et personligt forhold i bøn og kærlighed til Kristus«. Så klar en tale er velgørende. Jeg arbejder på Center for Grundtvigstudier ved Aarhus Universitet med på et projekt, som har til formål at få udgivet alle Grundtvigs prædikener fra 1840'erne. Den kristendomsopfattelse, som man møder her, stemmer ganske overens med kronikørens. Og her er da også tale om klassisk, uforanderlig kristendom, som den var på apostlenes dage og vil være til Kristi genkomst og Guds riges synlige frembrud.

Det personlige forhold til Kristus og deltagelsen i kirkens sakramenter er absolut i centrum i Grundtvigs prædikener. Det kan godt være, at udtryk og formuleringer kan »opdateres«, men ikke selve indholdet. Det er uforanderligt.

De kongelige og ritualerne

Jørgen Christoffersen,

Marielystvej 54-102, Frederiksberg, skriver:

Blandt de mange gode ønsker, der udtales for det kongelige brudepar, vil jeg gerne føje endnu et: At de må blive viet efter det originale ritual: »Til Døden jer skiller« og ikke det, man desværre hører ved de fleste nutidige vielser:

»Til Døden skiller jer ad«. Skiller betyder jo at fjerne fra hinanden, skiller ad betyder at skrue fra hinanden eller hakke i stykker – og det er da en uendelig forfladigelse af den oprindelige tekst. Er der ikke en biskop, der kan tage sit job så alvorligt, at han kan undervise præsterne i at tale korrekt dansk, så vi kan få udryddet denne »lapsus«?

Kirken og struktur-

reformen

Visti Christensen, Sten-ager 12, Uvelse, Slangerup, skriver:

Regeringen anfører i sit oplæg til strukturreform, at borgerne kun skal opleve én indgang til den offentlige sektor, nemlig kommunen. Dette har fået kirkeministeriet på banen med en meddelelse om, at den grundlæggende personregistrering fortsat skal varetages af de ministerialbogsførende præster i landets sogne.

Man kunne ellers håbe på, at regeringen for en gangs skyld ikke igen har glemt kirken, men netop tænkt på den, og på sigt har konkluderet, om det ikke snart var på tide, at Ahmed, Mustafa og Peter Hansen burde gå på kommunen i stedet for til præsten og få registreret deres nye danskere direkte ind på folkeregistret. Så kunne præster få bedre tid til at udføre det arbejde, de iflg. deres præsteløfte hovedsagelig er ansat til.

Hjælp til det frivillige

arbejde

Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig A-kasse, Engboulevarden 30, Randers, skriver:

Kristelig Fagbevægelse roser regeringen for, at folk på efterløn eller dagpenge nu kan deltage ulønnet i frivilligt arbejde.

Det er en god og sund holdning, regeringen står for, når den gør det muligt for folk på dagpenge eller efterløn at deltage i et frivilligt arbejde uden at blive trukket i dagpenge eller efterløn. Det er udtryk for at flytte fokus fra den kortsigtede økonomiske gevinst til at tænke langsigtet og i menneskelige værdier. Noget andet er så, at jeg er overbevist om, at på længere sigt kan en investering i det frivillige arbejde betale sig også økonomisk.

Liberalismens bitre sejr

Filip Kirkegaard, formand for Kristendemokratisk Ungdom i Randers, Kristrupvej 29, Randers, skriver:

I Frederikshavn ser man sig for øjeblikket nødsaget til at rive 100 lejligheder ned fordi de tomme lejligheder udgør et fatalt prispres. Hvilket absurd samfund er det dog ikke at leve i, hvor en boligforening, hvis fornemmeste arbejde er at skaffe boliger til folk, er tvunget til rive boliger ned, da alle logiske løsninger er for dyre. Det er en grotesk situation, og vi må spørge os selv om man ikke kunne bruge disse bygninger på en bedre måde? I københavn er der en konstant boligmangel, og dér bor da også mange, som sagtens kunne bo i Frederikshavn, hvis de blot fik lidt hjælp fra staten til at finde noget arbejde derovre. Dette er blot én ud af mange mulige løsninger.

Ved at forholde sig passivt til en situation som denne går Danmark glip af ressourcer, der sagtens kunne være brugt bedre. Min opfordring til de ledende politikere er at glemme deres laissez-faire mantra for fælleskabets skyld.