Prøv avisen

Kort sagt

Vrøvl om gudstjenester

Henning Hollesen

Møllevej 1, Brande

Lektor og cand.mag. Per Lund-Rasmussen skrev i sin kronik i Kristeligt Dagblad i går blandt andet, at "Det vil være befriende for den engagerede menighed selv at kunne bestemme, hvad den ønsker at tro på sammen med sin prædikant " . . .

Per Lund-Rasmussen skriver endvidere, at hvis folkekirken skal overleve, skal gudstjenesteformen ændres radikalt, og man kunne forestille sig, at menigheden blev opfordret til kritisk at læse den følgende søndags tekst, så der kan stilles spørgsmål til passager, man var i tvivl om.

Jeg er glad for, at Per Lund-Rasmussen skriver folkekirken og ikke den kristne kirke. Jeg ved ikke, hvad tekster han har i tankerne, som folk i forvejen kunne læse? Men det kunne jo f.eks. være tekster af Storm P. eller Klaus Rifbjerg eller en helt tredje. Det kan da ikke være tekster fra Bibelen, han har i tankerne! Det kan jeg ikke forestille mig efter at have læst kronikken.

Faderhuset

Pastor Samuel Færgemand Mikkelsen

Enggården 9B, Skørping

Tak til Kristeligt Dagblads portræt lørdag den 11. november af Faderhuset i Kurt Larsens fremstilling og Dorte Remars samtale med fru Ruth Evensen, der er talskvinde for Faderhuset. Faderhuset har jo lovligt købt en bygning af Københavns Kommune, så der er da ikke noget at sige til, de føler sig "forfulgt" i en eller anden forstand.

Men Faderhuset er jo en kristen kirke. De ser derfor modgangen, som om de er på vej og gør det rigtige. Det er jo Københavns Kommune, der har et problem. Det er derfor dér, de unge mennesker skal rette deres vrede. Det kan også undre, at folk vil købe grunden tilbage til de unge. Det må være nogle godtroende mennesker sendt i byen af overborgmester Ritt Bjerregaard?

Skal historien myrdes?

Jørgen O. Markussen

P.O.Box 607, Mwanza, Tanzania

Jeg læste Birthe Rønn Hornbechs "Kirkeligt Set" i Kristeligt Dagblad den 20. oktober om biologiundervisningen i de kristne friskoler, som ønsker at undervise (også) i "intelligent design".

Jeg har stor respekt for Birthe Rønn Hornbechs sædvanligvis saglige og velovervejede indlæg, men denne gang er "kæden hoppet af". I et afsnit står der: "Bibelens skabelsesberetninger kan og skal ikke bevises. Jeg har aldrig forstået denne trang til at forsøge at påvise, at "Bibelen har alligevel ret", som var titlen på en meget omdiskuteret bog i min barndom".

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at denne interessante bog af Werner Keller, udgivet på dansk på Jespersen og Pios Forlag i 1968, overhovedet ikke går ind på skabelsen og heller ikke nævner Darwin eller dennes teorier. Jeg fandt bogen på hylden, og hvad lå der i den? En kronik af forfatteren Ove von Spaeth fra Kristeligt Dagblad den 23. juni 2004 med titlen "Mordet på historien". Der er fundet meget nyt siden 1968, som bekræfter Bibelens beretninger.

Jeg vil gerne opfordre Birthe Rønn Hornbech til at læse både bogen og kronikken nævnt ovenfor. Det kan da ikke være forkert at finde ud af, at det, man tror på, også videnskabeligt kan påvises. Det drejer sig ikke om skabelsen, men om mange andre ting omtalt i Bibelen, som denne verdens vise og kloge holdt for myter og sagn. Er det ikke uvidenskabeligt at nægte bekræftelse på begivenheder, bare fordi man ikke ønsker at tro på dem, når de er omtalt i Bibelen? Hvorfor skal historien myrdes?

Ro på

Knud Held-Hansen

Beatesmindevej 76, 1.tv., Aalborg SØ

Desværre ser vi ret ofte, at der skal ske ulykker, før vi forhindrer dem. Nu denne uheldige præst i Vilsted, Villy Jørgensen, som g(l)emte 55.000 kr. i sit pengeskab – til fordel for nogle, i første omgang, forsmåede arvinger.

Forhold omkring rådighedsret må afklares for at undgå den slags ulykker i fremtiden. Hvis præsten, vi hører om, havde disponeret efter fuldmagt på enkens vegne, var der ikke noget at komme efter. Nu er der tvivl om hans troværdighed.

Mange har behov for én at betro sig til i pengesager. Men personer med fuldmagt skal registreres i banken. Dermed er der lidt hånd i hanke med, hvad der foregår.

Slægtninge og eventuelle arvinger bør vide, hvem der er vejleder, kontaktperson eller stedfortræder, før Skifteretten kommer ind i billedet. Skal vi have fred i vores grav, må der være ro på – medens vi lever.

Nej til gratisaviser

Bente Roaas

Østervang 139, Hillerød

Trafikordfører for Venstre, Erling Bonnesen, skriver i Kristeligt Dagblad den 10. november, at et nej tak til gratisaviser skal respekteres. Ja, naturligvis. Men det gælder desværre ikke lokalaviser.

Jeg får lokalaviser fire dage om ugen, og disse er nu så proppet med de reklamer, som jeg med et "Reklamer - nej tak" har tilkendegivet, at jeg ikke ønsker. Jeg har naturligvis også det nye "Gratisaviser - nej tak", men ak, det hjælper ikke.

Ved en henvendelse til mit postkontor blev jeg belært om, at det står i Postloven, at lokalaviserne skal afleveres til alle husstande. Argumentet var, at kommunen orienterer borgerne gennem disse! Men kan det virkelig være rimeligt, at jeg hver uge skal overøses med bunker af papir, som jeg ikke ønsker, bare fordi kommunen skal have adgang til information af borgerne?

Ajulellah – vand af vin

Finn B. Andersen

Rydevænget 121, 2, th., Århus V

Bare rolig, det her handler hverken om jul eller Allah. Ajulellah er blot halleluja skrevet baglæns. Anledningen til dette bagvendte udbrud skyldes artiklen om nadveren i avisen i fredags (den 27. oktober). Artiklen begynder med at oplyse, at Jesus gjorde "vand af vin". Det må have været noget værre sprøjt. Jeg har altid troet, det var lige omvendt.

Lidt senere i artiklen tales der om, at blod og brød bliver til blod og legeme i den katolske kirke. Mon ikke der skulle stå: "vin og brød" i stedet for "blod og brød"? Den rette mening i de to fejl giver vist sig selv.

Værre er det, når artiklen skal beskrive det lutherske nadversyn i forhold til det katolske. Det hedder da: "I den lutherske tro er brødet og vinen mere et symbol på blod og legeme".

Det er jo ikke korrekt, at den lutherske tro blot opfatter brød og vin i nadveren symbolsk. Ifølge den lutherske tro er brød og vin virkelig Jesus' legeme og blod i nadveren. Det ophører ikke med at være brød og vin (som i den katolske tro), men samtidig med at det bliver ved med at være rigtig, ægte brød og vin, er det også virkelig Kristi legeme og blod i nadvermåltidet. Det kan godt være svært helt at få fat i forskellen på de to nadversyn, så derfor er det ekstra vigtigt, at det gengives så korrekt som muligt.