Prøv avisen

Kort sagt

Det mener læserne

Ingen konfessionelle krav til studerende

INGOLF HENOCH PEDERSEN fakultetsleder på Menighedsfakultetet, Takslunden 22, Randers

Kristeligt Dagblad har tirsdag den 27. maj stillet skarpt på det besynderlige forhold, at man under en liberal regering har kunnet komme afsted med at hindre tildelingen af SU til studerende ved konfessionelle, teologiske uddannelser som de, der blandt andet bliver givet på Dansk Bibel-Institut (DBI) og Menighedsfakultetet (MF).

Det kommer imidlertid i forsideartiklen til at fremstå, som om der på vore institutioner bliver stillet krav ikke blot til lærerne, men også til de studerende om et bestemt konfessionelt tilhørsforhold. Det er på ingen måde tilfældet.

Der stilles alene rent uddannelsesmæssige krav for at blive optaget. Disse krav er i øvrigt de samme som ved optagelse på universiteternes teologiske uddannelser. Vi eksaminerer ingen om deres personlige tro. Og rent faktisk er der unge med tilknytning til andre kirker end de lutherske, der er optaget på bacheloruddannelserne både på DBI og MF.

Spørgsmålet om tørklæder er politisk

LENE KATTRUP dyrlæge, Parkhøjvej 60, Ganløse, Stenløse

Marianne Christiansen skrev i Etisk set i Kristeligt Dagblad den 24. maj, at hun synes, forslaget om at forbyde det islamiske tørklæde på dommere er udtryk for en sammenblanding af den lovgivende magt og den dømmende magt, fordi man underkender Domstolsstyrelsens afgørelse. Jeg mener, det er hende, der foretager en sammenblanding.

Den dømmende magt skal kun holde sig til at fortolke og dømme efter love sat af den lovgivende magt. Spørgsmålet om, hvorvidt en dommer kan bære et religiøst/politisk og eller andet synligt symbol, mens pågældende udøver sit hverv, må i et sekulært demokrati være politisk. Derfor falder Marianne Christiansens øvrige argumentation væk. Og det borebilleangreb, som hun omtaler, bør snarere bruges til at anskueliggøre den fare, der består i, hvis vi ikke opretholder magtens tredeling, hvis vi lader det juridiske system politisere, og hvis vi blander religion ind i de politiske afgørelser.

Religion skal holdes ude af det politiske rum, hvilket er noget helt andet end religion i det offentlige rum. Dette blandes ofte lidt sammen, synes jeg. Religionsfriheden må indebære en ret til, inden for samfundets øvrige love, at udøve sin religion, som Marianne Christiansen anfører, men med religionsfriheden følger også en ret til at blive fri for at blive påtvunget religion og religiøse regler.

Sænk afgifterne

HANS WINKEL Frederiksøvænget 2, Middelfart

Nu skal kørselsfradraget reguleres. Hurra, Hurra! Men var det ikke smartere at sætte den procentvise statsafgift på benzinen ned?

Langt den største del af den danske benzinpris er jo skatter og afgifter, der udregnes i noget så farligt som procenter. Det betyder, at hver gang olieprisen stiger, stiger statens indtægt fra skatterne og afgifterne med tilsvarende procentdele, og vi har allerede nu fået at vide, at finansministeren regner med et større tocifret milliardbeløb i kasseoverskud i 2008.

Så hvad venter dog den bogholderregering på?

Tillykke, Israel

ERIK FANØE læge, Sankt Ibs Allé 45, Taastrup

Den 23. maj begrundede Stephen Egede Glahn den manglende kirkelige fejring af Israels 60-års fødselsdag med, at det er en slyngelstat. Burde kirken ikke begynde et andet sted?

I 1. Mos. 12, 3 siges til Israels stamfader: Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I kapitel 17 indgår Gud en pagt med Abraham og lover ham hele Kanaans land () til evig ejendom.

5. Mos. 7, 6: Du er et helligt folk for Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt af alle folk på jorden som sit ejendomsfolk.

Husk, at uden Israel ingen jødernes konge og altså ingen frelser! Uden jøderne ingen bibel!

Er der da grund til at fejre et folk, der opfører sig, som Israel gør over for palæstinenserne? Ja! I høj grad. I lige så høj grad som der for os er grund til at glæde os og takke Gud for frelsen, vi får ved i tro at tage imod, at Jesus døde i vort sted selvom vi er, som vi er!

Skulle vi først være fuldkomne, sådan som nogle forlanger, at Israel skal være fuldkomment, så ville der blive mennesketomt i Himlen.