KRÆFTPAKKER, kræftforløbskoordinator og accelererede forløb. Der er fart på kræftbehandlingen i dagens Danmark. Alligevel er der i Danmark hvert år 2194 mennesker, hvis dødsfald kunne undgås.
Der kan være flere forklaringer på, hvorfor chancen for at overleve en kræftsygdom er mindre i Danmark end i Sverige.
Den første kontakt til lægen sker måske for sent, udredningstiden bliver for lang, eller også kan forklaringen ligge i danskernes generelle begejstring for alkohol og cigaretter, som overgår vores naboers.
Vi er nødt til at se nærmere på den uddannelse, som sygeplejerskerne på de enkelte kræftafdelinger får. For hvad er en kræftsygeplejerske egentlig? Er det ikke bare en sygeplejerske, der arbejder på en afdeling med kræftpatienter?
Jo, lige præcis. Ideelt set kunne det også være en specialuddannet sygeplejerske med speciale i kræftsygepleje.
I 2005 BESLUTTEDE Folketinget, at der skulle oprettes en specialuddannelse for sygeplejersker inden for kræftområdet. Uddannelsen strækker sig over halvandet år.
Hvis flere sygeplejersker gennemførte uddannelsesforløbet, kunne de 35.000 nye kræftpatienter, som kommer til hvert år, få endnu bedre støtte gennem deres behandlingsforløb. Uddannelsen ville også komme de cirka 250.000 mennesker til gode, som lever med en kræftsygdom og har senfølger af kræftbehandlingen.
Uddannelsen giver sygeplejersken særlige faglige kompetencer inden for flere områder.
Den er også en garanti for, at sygeplejersken kender til kræftpatientens og familiens særlige behov og desuden bliver opdateret på den nyeste viden inden for kræftbehandling og senfølger.
Organisationen European Oncology Nursing Society (EONS) arbejder på at få kræftsygeplejen frem i forreste linje ved eksempelvis at få kræftsygepleje anerkendt som et specialeområde i europæisk sammenhæng.
Målet er, at alle sygeplejersker, der arbejder på en kræftafdeling eller arbejder med kræftpatienter, inden for to år skal være i gang med specialuddannelsen i kræftsygepleje.
Det er et ambitiøst mål, som jeg indædt bakker op om, men som desværre også befinder sig milevidt fra min dagligdag på en medicinsk kræftafdeling, hvor der ud af cirka 40 sygeplejersker er én specialuddannet.
Når ikke flere er blevet specialuddannet, hænger det selvfølgelig sammen med den økonomiske situation i sundhedsvæsenet. Tendensen er, at arbejdsopgaverne i stigende grad bliver overdraget til billigere fagpersoner, som ikke skal have løntillæg for særlig uddannelse. Det påvirker naturligvis den samlede kvalitet af kræftbehandlingen.
Vi bør prioritere at give sygeplejerskerne på de enkelte kræftafdelinger muligheden for at specialisere sig. Får de den mulighed, vil det kunne sikre, at vi får en endnu bedre kræftbehandling i Danmark. Det gælder alle kræftformer undtagen hudkræft.
Mette Bojsen Stampe er specialist i kræftsygepleje