Prøv avisen
Refleksion

Sociolog: Krav om fleksibilitet er blevet ensbetydende med et mere usikkert samfund

”Idéen om fleksibilitet startede med gode intentioner, men selv gode intentioner kan som bekendt få utilsigtede konsekvenser,” skriver sociolog Rasmus Willig. – Illustration: Søren Mosdal.

Først tilbød fleksibilitetsbegrebet sig som et udvidet frihedsbegreb som for eksempel muligheden for selv at tilrettelægge arbejdet, ja, mere fleksibelt, og knap så monotont. Men så blev fleksibiliteten vendt på hovedet. Nu er det et tvangsbegreb, skriver Rasmus Willig

IDÉEN OM fleksibilitet startede med gode intentioner, men selv gode intentioner kan som bekendt få utilsigtede konsekvenser.

Først tilbød fleksibilitetsbegrebet sig som et udvidet frihedsbegreb som for eksempel muligheden for selv at tilrettelægge arbejdet, ja, mere fleksibelt, og knap så monotont. Men så blev fleksibiliteten vendt på hovedet. Nu er det et tvangsbegreb. Man skal være fleksibel, og nu er det slet ikke så sjovt, for er man ufleksibel, risikerer man åbenbart at ende bagest i feltet.

VORES BERØMTE flexicurity -system har også undergået en voldsom forvandling. Dagpengesystemet er blevet relativeret. Optjeningsprincipperne er blevet strammet, kompensationen løbende sat ned og perioden forkortet.

Der er snarere, som den franske sociolog Pierre Bourdieu udtrykte det, tale om flexploitation – et udnyttelsessystem. Vi oplever et mere usikkert arbejdsmarked, et prekært et af slagsen, som det hedder sig.

I takt med, at flere bliver utilfredse med og trætte af de forringede forhold for vores ældre, børn og handicappede og fremsætter kritik, erfarer de, at vi er overgået til en form for flexisme, hvor de, der ytrer sig kritisk, risikerer sanktioner i form af, at deres karriere går i stå, eller at de sågar kan blive afskediget.

MEN FLEXSAMFUNDET er skam ikke kun et overordnet strukturelt fænomen, som er svært at få greb om, men også et dagligt helvede.