Intelligent design har intet med kreationisme at gøre

Intelligent design beskæftiger sig ikke med den bibelske skabelsesberetning. Darwin anerkendte selv, at universet som helhed må være resultat af intelligent design, skriver forfatter Søren Harslund

Hvis intelligent design-forskerne har ret, skrider grundlaget for evolutionsteorien. Darwin anerkendte selv, at universet som helhed må være resultat af intelligent design, skriver Søren Harslund.
Hvis intelligent design-forskerne har ret, skrider grundlaget for evolutionsteorien. Darwin anerkendte selv, at universet som helhed må være resultat af intelligent design, skriver Søren Harslund.

LEDERSKRIBENT ”holm” er på gale veje i lederartiklen den 25. februar: Forskningsprogrammet kaldet intelligent design har intet med kreationisme at gøre, og det beskæftiger sig ikke med den bibelske skabelsesberetning.

Programmet grundlagdes af de fire amerikanske biologer Charles Thaxton, Walter Bradley, Roger Olson og Dean Kenyon i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne, og det var og er fortsat udelukkende baseret på udforskningen af cellerne, alt livs byggesten.

Via den nyeste mikroteknik afsløredes et hidtil ukendt mylder af processer i cellerne i form af blandt andet det, forskerne kalder proteinmaskiner, fordi cellernes højt specialiserede proteiner faktisk fungerer på samme måde som menneskeskabte maskiner og it-systemer, blot på mikro- eller nanoplan.

INTELLIGENT DESIGN-forskningen er kontroversiel blandt evolutionsbiologer, fordi intelligent design-forskerne er nået til den konklusion, at disse proteinmaskiner ikke kan være frembragt ved de evolutionære processer, der ligger til grund for den nuværende evolutionsteori: mutationer, naturlig selektion og genetisk drift. Fjerner man for eksempel et enkelt protein i de nævnte proteinmaskiner, ophører deres funktion. Det samme sker, hvis man fjerner en vital del af en menneskeskabt maskine. Følgelig kan en proteinmaskine ikke være resultatet af en evolutionær proces.

Hvis intelligent design-forskerne har ret, skrider grundlaget for evolutionsteorien. Darwin anerkendte selv, i en omfattende korrespondance med den amerikanske botaniker Asa Gray, professor ved Harvard University, at universet som helhed må være resultat af intelligent design, et begreb, der blev indført af professor William Whewell ved Cambridge University i 1833. Men han kunne, paradoksalt nok, ikke acceptere, at de biologiske processer er et resultat af intelligent design.

Han var nemlig klar over, at en accept heraf ville undergrave hans udviklingsteori. Hans argumentation er imidlertid her filosofisk og ikke videnskabelig, hvilket fremgår af korrespondancen med Asa Gray.

HVERKEN evolutionsbiologerne eller intelligent design-forskerne har indtil nu kunnet forklare, hvordan livet er opstået og har udviklet sig på Jorden, og med det, vi ved fra fossilforskningen, kan vi kun fastslå, at talrige arter er uddøde i Jordens historie.

Evolutionsbiologerne kan derimod ikke påvise eller dokumentere, at arter har ændret sig til andre arter over tid, hvilket er evolutionsteoriens hovedtese. De kan kun påvise, at der hos mange arter har fundet større eller mindre variationer sted i for eksempel størrelse, farve og lignende - med et uheldigt udtryk kaldet mikroevolution.

At evolutionsbiologerne her har et forklaringsproblem, fremgår også af, at dyre- og planteavlere aldrig har kunnet frembringe nye arter ved kunstig selektion, kun varianter af bestående arter.

Det stemmer også overens med den tjekkiske munk Gregor Johann Mendels arvelighedslove og med den tyske biolog Siegfried Scherers tese, at alle uddøde og nuværende arter anatomisk og genetisk set blot er varianter af et forholdsvis begrænset antal grundtyper, der opstod i Jordens urtid.

Søren Harslund, forfatter, Sønderdalen 6, Dyssegård