Prøv avisen
Mediekommentar

Krig, kællinger og kærlighed

I lørdags var det på TV 2 ”Olsenbanden ser rødt” med Ove Sprogøe og Kirsten Walther, der stjal tv-billedet. Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto

Hvad gør vi med alle de mænd, der med våben i hånd bevidstløst handler efter forkvaklede begreber om ære, tro og nationalitet?

MIDT I ALVERDENS RÆDSLER, blodige katastrofer, oprør og hæslige bombardementer kan vi sidde trygt i vores stuer og lade os underholde af den ene film efter den anden, der mere eller mindre spektakulært handler om krig, kællinger og kærlighed.

Vi er efterhånden alle fortrolige med lyden af en pistol, der afsikres. Sådan også med synet af drab og massemord. Film kan ligefrem virke som vejledninger i, hvordan jernbanesabotager udføres med plastisk sprængstof og dynamitstænger anvendes under indbrud.

Hvorvidt forskelligt eksplosive virkemidler bliver anvendt, kunne man i torsdags se på DR K i den amerikansk-franske film fra 1964 ”Toget” med Burt Lancaster og Jeanne Moreau. I lørdags var det på TV 2 ”Olsenbanden ser rødt” med Ove Sprogøe og Kirsten Walther, der stjal tv-billedet.

Den første film handlede med seriøs realisme om franske modstandsfolks modige kamp for at forhindre, at fransk billedkunst blev stjålet af nazisterne. Den anden film handlede på sin særlige vis også om at forhindre, at kostbar kunst faldt i de forkerte hænder.

Takket være Egon Olsen & Co. endte millionværdien af en kostbar kinesisk vase i armene på et purungt flygtende brudepar. Det skete med bulder og brag efter det filmklassisk berømte indbrud i Det Kongelige Teaters armerede underetage.

Alene de geniale gennembrud af personalets symbolske skillerum til eksplosivt akkompagnement af Kuhlaus ouverture til ”Elverhøj” gør filmen seværdig. Holdningen til institutionen er tydelig: De fæle kapitalister kan være sikre i Det Kongelige Teater, for ”hvad skulle der ske dér?”.

”I tænker da aldrig på andet end penge,” siger Egon Olsen og forener i et glimt alvor og humor. Benny reagerer lidt forfjamsket: ”Så, så, Egon, tag det nu roligt. Du ved da, hvordan det er med kællinger, ikke?” Ja, det er jo så spørgsmålet, når det drejer sig om anstændig livsførelse.

Men spøg til side. Umiddelbart efter og langt henover midnat kunne TV 2 vise den mangefold Oscar-nominerede amerikansk-tyske film ”Blood Diamond” (Bloddiamant) fra 2006. Her var det med Leonardo DiCaprio og Jennifer Connelly som mand/kvinde pardannelse.

Selv om filmen er 10 år gammel, så er dens dystre baggrund desværre højaktuel. Skånselsløse krigshandlinger føres vedvarende i både Mellemøsten og Afrika. Borgerkrige med militær indblanding af stormagterne handler til syvende og sidst om olie, elfenben, guld, sølv og ædelstene.

Et sted åbner der sig en udsigt over en flygtningelejr med over en million beboere. Som det siges: ”Et helt land er gjort hjemløs. Det er det, du får et glimt af i et tv-indslag mellem sporten og den hjemlige vejrudsigt.”

Filmens titel henviser til dybt beskæmmende forhold i visse dele af handlen med råstoffer til den mondæne verdens smykkeindustri. Hvad gør vi med alle de mænd, der med våben i hånd bevidstløst handler efter forkvaklede begreber om ære, tro og nationalitet? Hvad med kællingernes kærlighed?

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.