Kristeligt Dagblad mener: Alle mærker inflationen. Men der er nogen, den virkelig gør ondt på

Inflationen kan sende samfundets fattigste ud over kanten – både økonomisk og eksistentielt

Mange familier har økonomi til at tackle den stigende inflation. Det har samfundets fattigste ikke, og det er dem, som de stigende priser rammer allerhårdest. (Genrefoto).
Mange familier har økonomi til at tackle den stigende inflation. Det har samfundets fattigste ikke, og det er dem, som de stigende priser rammer allerhårdest. (Genrefoto). . Foto: Ben White/Unsplash.

Alle mærker inflationen. Når dagligvarer hives ned fra hylderne i supermarkedet, når elregningen skal betales, og når bilen køres ind på en tankstation. Alle mærker inflationen. Men det er ikke alle, den gør lige ondt på.

Mange danskere kan håndtere tidens prisstigninger ved at trække lidt på deres opsparing og skære ned på forbruget – på rejserne, de store middage og unødvendige indkøb af tøj og ting til boligen.

Det er ikke nødvendigvis let eller sjovt, men det er heldigvis muligt.

Det er ikke alle i samfundet, der er lige så godt stillet. Der er nogle, der allerede har skåret fedtet fra og trukket på den opsparing, der engang kunne trækkes på. For dem kan inflationen være det, der sender dem ud over kanten – både økonomisk og eksistentielt.

241.700 danskere kan betegnes som relativt fattige ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er de mennesker, det gør rigtig ondt på, når priserne stiger, og pengene pludselig rækker kortere end før. Og man må håbe, at de mennesker også er blandt de 400.000 husstande, der, som det i går kom frem, nu endelig har fået udbetalt den varmecheck på 6000 kroner, som de qua deres indkomst og varmekilde er berettiget til ifølge en politisk aftale indgået i marts.

For samfundets fattigste handler tidens prisstigninger nemlig ikke om knuste feriedrømme, men om et hverdagsbudget, der i forvejen nærmest ikke hang sammen og nu falder fuldstændigt fra hinanden. For dem har tidens inflation, der er den højeste i over 40 år, konsekvenser hver eneste dag, når der skal mad på bordet, men den kan også få konsekvenser, der rækker langt ind i fremtiden.

For der er ikke langt fra at have ondt i økonomien til at have ondt i sjælen. Der kan både være en stor sorg og en stor skam forbundet med at skulle bede om mad eller penge hos kirker og velgørende institutioner, ligesom det kan gøre ondt langt ind i hjertet, når man ikke er i stand til at købe vinterstøvler til sit barn, og de gamle er for små. Man kan bekymre sig og spekulere over sin økonomi i en sådan grad, at det til sidst bliver svært at hænge sammen som menneske.

Ja, alle kan mærke inflationen, når man står i supermarkedet, men det er ikke alle, der bliver lige mærket af den. De, der rammes hårdest, er dog ikke altid dem, der råber højest. Så det er nødvendigt at blive ved med at minde hinanden om, at inflationen har større ofre end ferierejser.

De, der har nok, må acceptere, at de i en periode må leve mere nøjsomt og tænke mere over deres forbrug. Det er nødvendigt, hvis der skal sættes en stopper for inflationen. Men de, der, allerede inden priserne steg, kæmpede for at få det hele til at hænge sammen, har til gengæld brug for en hjælpende hånd. Varmechecken var én, men det er ikke sikkert, at det skal være den sidste.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.