Den nu afdøde tyske filminstruktør Rainer Werner Fassbinder fik sit gennembrud med filmen ”Angst æder sjæle op”. Titlen siger det hele. Angst er en invaliderende sygdom. Den kan ødelægge menneskers liv, og flere og flere lider af den. Det store spørgsmål, som behandles i dagens avis, er: Hvorfor? Hvor kommer angsten fra, og hvorfor breder den sig? Angst er i dag blevet en folkesygdom, og alt tyder på, at stadigt flere mennesker vil komme til at lide af den.
Men angst er mere end en sygdom. Den er et menneskeligt grundvilkår. Nogle vil mene, at mennesket er skabt med evnen til at føle angst som en forsvarsmekanisme, der skal sikre overlevelsen. Man reagerer hurtigt og instinktivt, når man føler sig truet. Angst tager form af alt lige fra let nervøsitet til svære anfald af panik. Den kan føles som lammende. For nogle er angsten der hele tiden og betyder, at de ikke kan føre et normalt liv. Angstens moder er dødsangst. Alle kan føle den og kommer måske også til det. Angst er så grundmenneskelig, at den har en central plads i påskens dramatiske beretning om Jesu død og opstandelse. Skærtorsdag aften og nat var Jesus i Getsemane Have, hvor han blev grebet af angst og fortvivlelse, som det står beskrevet i Det Nye Testamente. Langfredag blev han på korset grebet af en om muligt dybere angst, da han følte sig forladt af Gud.
Angst er et tilbagevendende tema i kunsten. En udstilling i London for nogle år siden med den norske maler Edvard Munchs billeder hed ”Kærlighed og angst”.
Edvard Munchs mest kendte motiv hedder ”Skriget” og illustrerer al den angst og rædsel, man kan føle som menneske. Munch sagde: ”Livsangsten har fulgt mig siden min tanke vaktes.”
Teolog og filosof Søren Kierkegaard skrev som et af sine mest kendte værker ”Begrebet Angest”, som er det måske største værk som fænomenet i al dets kompleksitet.
Men når så mange mennesker, og ikke mindst unge mennesker, i disse år oplever angst, har det uden tvivl også at gøre med samfundsudviklingen og nutidens levevilkår. De seneste årtier er karakteriseret ved et opbrud i tilvante levemåder. Det opbrud skaber angst. Rutiner, normer og ritualer og blevet skrottet til fordel for, ja, måske ingenting. Den rodfæstethed, som tidligere betød, at mennesker oplevede sig forankrede, er væk. Mange familier er blevet opløst af skilsmisser. Forankring i en kristen tro og et tilhørsforhold til kirken er ikke længere selvfølgelig. Især unge lever med en oplevelse af, at deres værdi som mennesker alene kendes på deres præstationer. Sociale medier fremmer denne oplevelse af, at selvværd først og fremmest opnås ved andres anerkendelse. Undersøgelser viser, at sociale medier fremmer netop angst, depression, stress og ensomhed hos unge.
Selv om angst er et menneskeligt vilkår, er angst som folkesygdom ikke nogen selvfølge. Der kan sættes ind mod den udvikling. Den kan modvirkes ved stabile relationer, ved forankrede livsformer og tydelige værdier. Den fordrer et kritisk opgør med præstationskulturen og de sociale medier. Det er ikke nemt, men det er muligt.