Diskussionen om kristendomsundervisningens plads i folkeskolen og på læreruddannelsen er lige så gammel som skolen selv. Og siden den moderne grundskole blev etableret med skoleloven i 1814, er det stort set kun gået i én retning: Kendskabet til kristendommens grundfortællinger og dens betydning for samfundets indretning historisk og aktuelt fylder mindre og mindre.
Det kan i vidt omfang forklares med samfundets generelle sekularisering og afkristning. Men i skolen har udvandingen af kristendomsfaget nu nået et omfang, hvor den ikke længere blot afspejler udviklingen i samfundet, men går hurtigere og videre og dermed også i sig selv påvirker sekulariseringens hastighed.
Nu lægger et udspil til reform af læreruddannelsen så op til helt at fjerne kristendomskundskab som obligatorisk fag. Konkret lægger forslaget op til, at faget KLM (Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab) erstattes af faget ”Skolen som dannelsesinstitution”, som også får mindre vægt i den samlede uddannelse.
I forvejen var KLM-faget en stærkt decimeret udgave af det oprindelige kristendomskundskab, som historisk stod centralt i læreruddannelsen. Hvis udspillet vedtages, vil det således være første gang, vi uddanner lærere i Danmark, uden at de får viden om kristendom som en obligatorisk del af uddannelsen. Forhåbentlig når Folketingets partier at besinde sig.
Egentlig burde det ikke være så svært. Kristendommens betydning for den måde, vi har indrettet det danske samfund på, for vores lovgivning, vores etik og moral, vores forståelse af velfærd, er ikke til at komme udenom. Og de seneste årtier har været med til at aflive forestillingen om, at moderniteten i sig selv ville fjerne religion fra menneskers liv.
I international sammenligning er tilslutningen til folkekirken fortsat bemærkelsesvædigt høj, ligesom kirkens ritualer fra dåb til begravelse fortsat udgør rammen for et flertal af danskeres liv.
Det handler naturligvis også om islam og de religionssociologiske konsekvenser af at være et mere multikulturelt samfund, men det handler også om, at kristendommens rødder er stærkere, end mange har troet. Selvfølgelig skal lærere have viden om alle større religioner, som spiller en rolle i nutidens samfund, men i Danmark er og bliver kristendommen vigtigere, både historisk og aktuelt.
Det er glædeligt, at reformudspillet til en ny læreruddannelse lægger afgørende vægt på dannelse. Men det er besynderligt, at de ikke anerkender kristendommens centrale betydning for vores forståelse af dannelse ved at fastholde det som selvstændigt fag. Ja, det er faktisk udannet.