Kristeligt Dagblad mener: Bibelen har revolutioneret verden. Til det bedre

For ikke så mange år siden kunne man på rigtig mange hotelværelser finde et eksemplar af Bibelen eller Det Nye Testamente, ofte som en donation fra den kirkelige bevægelse Gideonitterne. I dag er skuffen ved natbordet desværre som hovedregel tom. Som et billede på tidens værdineutrale hovedstrøm er hotellerne formentlig bange for at genere deres gæster med bogen. Det er en skam. For uanset, om man primært betragter Bibelen som en vigtig del af kulturhistorien eller som en kilde for troslivet, er det svært at overvurdere dens betydning. Som beskrevet i Kristeligt Dagblad mandag, er det i år 500 år siden, Martin Luther oversatte Bibelen til tysk og dermed åbnede den for andre end de gejstlige. Vel var den også tidligere blevet oversat fra originalsprogene hebraisk og græsk, men det var første gang, at de oversatte tekster blev mangfoldiggjort i et større antal, takket være reformationen og Johan Gutenbergs trykkekunst.

Det kan godt være, at mange i dag betragter Bibelen som en raritet fra historiens overskudslager, man ikke behøver at beskæftige sig synderligt med for at kunne leve en fornuftig tilværelse. Ja, nogen drømmer måske ligefrem som John Lennon i 1960'erne om en verden helt uden religion og forestiller sig, at det i sig selv vil føre til et jordisk paradis. Men så glemmer eller fortrænger man alle de områder, hvor Bibelen har revolutioneret verden i en bedre retning. Fra det tidligste opgør med barbariet, som det tog sig ud i romerske gladiatorkampe, over den sociale revolution, som Middelalderens munkevæsen stod for frem til vore dages demokratiske retssamfund med ligestilling mellem mænd og kvinder og omsorg for de svageste.

Historikere har længe skændtes om, hvorvidt den vestlige civilisation primært kan tilskrives de jødisk-kristne rødder eller de værdier, som fulgte med humanismen, sekulariseringen og oplysningstiden i 1700- og 1800-tallet. Der kan næppe føres sandhedsbevis for nogle af delene, men at Bibelen har haft enorm indflydelse på både menneskesyn, kultur og samfund er svært at komme uden om.

I sproget er afsmitningen særlig tydelig. Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe, bygge på sand eller kaste perler for svin, siger vi stadig. Udtrykkene er hentet direkte fra Jesu bjergprædiken, og de blev ført ind i hverdagssproget først med Luthers bibeloversættelse og siden med danske oversættelser, der lagde sig tæt op ad det tyske forlæg.

Netop de eksempler viser imidlertid også, at kampen for at gøre Bibelen tilgængelig må fortsætte. Når man i dag taler om at være "from", er det sjældent positivt ment, selvom det oprindelig var et helt almindeligt ord for at være dygtig eller retskaffen. Det er ikke sikkert, at alle forstår, hvad det vil sige, at de ikke skal kaste deres perler for svin. Ligesom det næppe heller er alment indlysende, hvad en skæppe er, som man altså ikke skal sætte lys ind under. Heldigvis oversættes Bibelen fortsat til nye udgaver, og heldigvis er de i dag også elektronisk tilgængelige for enhver med en telefon. Så ty til den, hvis skuffen på hotellet er tom.