Det danske samfund er præget af en forunderlig politisk arbejdsdeling: I grove træk repræsenteres toppen af erhvervslivet og finanssektoren af borgerlige aktører, mens uddannelsesinstitutionerne, folkekirken og kulturlivet i høj grad tegnes af stemmer til venstre for den politiske midte.
Det er der flere grunde til, herunder at blå og rød blok på Christiansborg ofte trækker i hver sin retning, når det gælder fordelingspolitik og finansieringen af velfærdssamfundet.
Men måske det også er i denne opdeling, at man finder årsagen til, at blå blok - og borgerligheden generelt - i disse år fremstår famlende og splittet. Mennesket er ikke kun økonomi, men også ånd, og det har venstrefløjen forstået. Det gælder den nuværende socialdemokratiske regering, hvor flere ministre har skrevet bøger, der forsøger at besvare den usikkerhed, som mange oplever i en globaliseret verden. Eller se på kulturlivet, hvor det kan være svært at opspore bare en enkelt erklæret borgerlig kunstner, som blander sig i debatten.
Kristeligt Dagblad har i den netop afsluttede artikelserie "På sporet af det borgerlige Danmark" sat fokus på borgerlighedens udfordringer. For faktum er jo, at den danske befolkning politisk stort set er delt på midten, og at mange - uanset politisk observans - værdimæssigt repræsenterer en form for borgerlighed. "Danmark er et ægte borgerligt samfund", som Mette Bock, præst og tidligere kulturminister, siger det i seriens afsluttende interview i dagens avis, blandt andet med henvisning til den danske frivillighedskultur, hvor man ikke per automatik forventer, at kommunen løser et problem, men selv træder til.
Denne hverdagsborgerlighed er der i årtier blevet set skævt til - tag bare udtrykket "småborgerligt", hvor der rynkes på næsen over det almindelige jævne liv med job, parcelhus og charterferie. Men når Socialdemokratiet i 2019 vandt valget, var det ikke mindst på grund af en erkendelse af, at en anseelig del af befolkningen følte sig taget for givet - ikke kun økonomisk, men også kulturelt og værdimæssigt.
Uanset om man stemmer rødt eller blåt, er åndsdebatten en forudsætning for et stærkt demokrati. Derfor kan man kun håbe, at blå blok i stigende grad løfter sig over diskussioner om topskat og afgifter, så man i højere grad får det borgerlige perspektiv på samfundets store brudflader. Naturligvis handler politik i høj grad om det konkrete, om skatteprocenten og antallet af daginstitutionspladser, men rammen for det konkrete er netop et spørgsmål om værdier, om dannelse og formålet med det samfund, vi lever i. Jo, der findes da borgerlige debattører, der forsøger at hæve blikket - såsom Per Stig Møller (K), Henrik Dahl (LA) og redaktør Anna Libak - men i det store billede fremstår den borgerlige idédebat oftest som et efterslæb til en dagsorden, der er sat af rød blok. Det er ingen tjent med - mindst af alt demokratiet.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.