Kristeligt Dagblad mener: Butiksdøden i de små byer er et langt større problem end lukningen af Irma

Lukningen af butikskæden Irma har fået meget opmærksom de seneste dage. Men i virkeligheden burde opmærksomheden være vendt mod de lokalsamfund uden for storbyerne, der mister deres eneste indkøbsmulighed

17 Irma-butikker lukker, mens ni konverteres til en ny Coop-kæde, 28 til 365discount og 11 til Brugsen.
17 Irma-butikker lukker, mens ni konverteres til en ny Coop-kæde, 28 til 365discount og 11 til Brugsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

I tv-nyhederne blev der sendt live fra Irma-butikker, og på sociale medier fortalte kendte københavnere om det tab, det ville være for dem, når dagligvarekæden, der er kendt for kvalitetsprodukter og højere priser, lukker. Ja, det var i det hele taget Irma, der løb med opmærksomheden, da det i denne uge kom frem, at Coop vil lukke en lang række Kvickly-, Irma- og SuperBrugsen-butikker og samle koncernens resterende butikker under navnene Coop, 365discount og Brugsen.

Og selvom det måske nok er sandt, at man med lukningen af Irma både siger farvel til et stykke dansk kulturhistorie, at discount nu vinder over kvalitet, og at nogle fremover ubelejligt må nøjes med en lokal Netto, gemmer der sig en langt vigtigere historie bag udmeldingen. En historie, som der er større grund til at begræde. Den handler om butiksdød og om en forskel mellem land og by, der risikerer at vokse sig større.

For mens butikslukningerne i København er et spørgsmål om, hvorvidt man kan handle i det rigtige supermarked i sit nærmiljø eller må bevæge sig lidt længere væk for at sikre sig den helt rigtige ost, betyder butikslukninger andre steder i landet, at der nu slet ikke er noget sted at handle. Det gælder blandt andet i landsbyen Jordrup ved Kolding, som er hjemsted for en af de 12 Dagli’Brugser, som Coop i december meddelte skal lukke senere i februar.

I Jordrup er lokale kræfter gået i gang med at undersøge, om det alligevel er muligt at bevare en købmand i byen. Forbilledet er nabolandsbyen Ågård, hvor det er lykkedes lokale at samle penge ind til at erstatte en lukket Dagli’Brugs med en købmandsbutik. Og mange andre steder i landet kan man høre om lignende historier. Heldigvis.

For det, der er på spil i Jordrup og andre små samfund uden for storbyerne, hvor indbyggere i disse år mister deres eneste lokale indkøbsmulighed og samtidig må kigge langt efter en bus, der kan fragte dem til et supermarked, er langt større end det, der er på spil, når Irma på Gammel Kongevej på Frederiksberg lukker. I de små samfund er butikslukninger med til at få børnefamilier og ældre til at flytte væk i stedet for at flytte til, de er forskellen på et levende lokalmiljø og et dødt, og de er med til at inddele danskere i et A- og B-hold.

At de små lokale butikker har svært ved at køre rundt og må lukke, er der flere grunde til. Pilen peger blandt andet på nogle af de politiske beslutninger, der er taget de senere år – som planloven fra 2016, der gjorde det muligt at lave endnu større dagligvarebutikker i bymidter og -centre og allerede før sin indførelse fik kritik for at centralisere indkøb og fjerne handel fra små butikker og lokalsamfund. Så er der også omfartsvejene, der har gjort det nemt at suse til en by med flere indkøbsmuligheder. Og så er der os selv og de valg, vi træffer, hver gang vi køber ind. Hvis man vil have en lokal dagligvarebutik, må man også købe sine varer i den lokale dagligvarebutik.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.