Kristeligt Dagblad mener: Danske kirker har en særlig evne til at ændre sig

Gode omstillingsevner kræver kritisk sans. Det har folkekirken og de andre kirker. Virkelysten og gåpåmodet er tilbage efter corona. Og det er der grund til at glæde sig over

Der er en særlig omstillingsevne i dansk kirkeliv, som ikke ses i alle kulturer, skriver Kirke & Tro-redaktør Anders Ellebæk Madsen.
Der er en særlig omstillingsevne i dansk kirkeliv, som ikke ses i alle kulturer, skriver Kirke & Tro-redaktør Anders Ellebæk Madsen. Foto: Leif Tuxen.

Landets kirker har igen blus under kedlerne efter en coronakrise, hvor aktivitetsniveauet har været skruet ned. Der er et efterslæb på dåb og konfirmationer, som skal indhentes. Der er udskudte aktiviteter, som nu er i gang. Og der kommer hele tiden nye idéer på banen.

Meget er værd at fremhæve. Og det er netop hensigten med den initiativkonkurrence, som Kristeligt Dagblad afvikler i disse uger.

Den lollandske sognepræst Rebekka Maria Brandt Kristensen publicerer 60 sekunders versioner af sine prædikener online med hovedpointerne. På Niels Steensens Gymnasium i København tager man elever med på retræter, hvor de blandt andet lærer om katolsk spiritualitet. Og i Ribe fejrede man for nylig 100-året for Genforeningen med et folkemøde, der viste, hvordan folkekirken altid prøver at gøre danskerne klogere gennem debatter og foredrag.

Den aktuelle initiativkonkurrence giver et billede af, hvad der bevæger sig i kirkerne. Der foregår en del på klimafronten. For eksempel er kirkegårde under hastig forandring, ikke mindst i grøn retning. Det udtrykker folkekirkens dybe rodfæstethed i det folkelige Danmark: Hvis klima er en vigtig prioritet for danskerne, må det også sætte sit præg på landets store trossamfund.

Der er en særlig opmærksomhed på dåb, som er folkekirkens svage punkt. For hvis ikke danskerne får døbt deres børn og unge, vil medlemstallet hurtigt falde. Ishøj Sogn har udgivet et magasin, som sætter fokus på den kristne dåb. Folkekirkens Uddannelsescenter forsker i dåbens ændring, og fem lutherske folkekirker i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark ser sammen på luthersk dåbspraksis.

Diakoni er altid velrepræsenteret, når man ser på kirkelig aktivitet i Danmark. I frikirkeligt regi drives en børneklub i det boligsociale område ”Stjernen” på Frederiksberg i København. Alle disse er prisværdige tiltag.

Der er en særlig omstillingsevne i dansk kirkeliv, som ikke ses i alle kulturer. Ikke mange steder kunne man så hurtigt gå på nettet som i Danmark, da coronakrisen brød ud. Det giver ofte et forspring. Men når man er så god til fornyelse, giver det også af og til fornyelse, som går galt. Et godt eksempel ses på en udstilling i UKirke på Vesterbro i København. Her vises de mislykkede computerspil med kristent indhold, som blev produceret i 1980’erne. Det ene ringere end det andet.

Gode omstillingsevner kræver kritisk sans. Det har folkekirken og de andre kirker også, så den hurtige omstilling fungerer i langt de fleste tilfælde. Det er der grund til at glæde sig over, ligesom der er grund til at glæde sig over de mange initiativer, der er myldret frem efter en lang nedlukning. Virkelyst og gåpåmod er tilbage i kirkerne.