Kristeligt Dagblad mener: De har fået en anden betydning, men vi skal holde fast i vores helligdage

Ingen ved helt hvorfor. Og ingen af de involverede ministre i SVM-regeringen har indtil videre fundet det umagen værd at forklare det. Men det fremgår sort på hvidt af lovforslaget. Begrebet helligdage skal skrives ud af lukkeloven. 

I første omgang får det ikke nogen konkret betydning, ud over den planlagte afskaffelse af store bededag. Efter alt at dømme er der tale om en lovteknisk forenkling, som skal fjerne tvivl om, hvad helligdage har af konkrete konsekvenser, blandt andet for butikkernes åbningstider. Og vupti, i stedet for besværlige helligdage får vi i stedet 12,5 lukkedage.

Hvis man om føje år skal forklare børn eller børnebørn, hvorfor Netto har lukket, behøver man således heller ikke at rode sig ud i en forklaring af helligdagenes historiske og kirkelige baggrund. Det er nok at forklare, at der er tale om en lukkedag, som regeringen engang har besluttet. Glædelig lukkedag!

Det vil være usagligt at hævde, at SVM-regeringen er i færd med et koordineret opgør med det danske samfunds forankring i kristendommen. Snarere virker det som om, at en fiks idé fra Marienborg om afskaffelse af store bededag, designet til at demonstrere regeringens vilje til magt og underbygge regeringens krisefortælling, nu skal hastes igennem uden tanke på de afledte konsekvenser.

Den forhastede lovproces og den manglende inddragelse af folkekirken og andre aktører er allerede blevet kritiseret behørigt. Det aktuelle eksempel med lukkeloven føjer sig blot til rækken af uigennemtænkte tiltag, der burde have været genstand for en langt bredere forudgående debat med inddragelse af relevante parter, som vi har haft for vane i det danske samfund.  

Det er værd at minde om, hvorfor helligdage findes, og hvad det betyder. Hele vores kalender, vores time, dag og uge i Danmark og resten af den vestlige verden er bygget op om søndagen som vores fælles hviledag. Den ordning beror ikke på en aftale mellem arbejdsmarkedets parter i 1880'erne, men på kristendommen som vores samfunds fundament. Dertil kommer en række helligdage knyttet til højtiderne og kirkeåret, som ganske vist har været underkastet sjældne politiske og statslige tilpasninger, men aldrig uden inddragelse af kirken selv. 

Endnu er søndagen og årets helligdage omdrejningspunkt for samfundets fælles rytme og åndedræt, hvor vi finder hvile og kræfter til en ny dag. Og selvom det i dag er et mindretal, som bruger søndage og helligdage til kirkegang og bøn, så aner de fleste, at helligdagene rummer en betydning, en forbindelse til noget, der går forud, og som stikker dybere end en overenskomst. 

Alt tyder på, at flertalsregeringen står fast på sin beslutning om at afskaffe store bededag. Men der er grund til at kæmpe for, at det ikke også fører til en udvanding af begrebet om helligdage. Og til at minde om, hvad de faktisk betyder.