Kristeligt Dagblad mener: Den etiske debat bør også fylde, når Folketingets formand vælges

Søren Gade (V), der har flere skandalesager bag sig, blev onsdag valgt som ny formand for Folketinget. Desværre tog debatten om, hvorvidt venstremanden er værdig til embedet, aldrig rigtig fart

Formand for Folketinget Søren Gade under andet møde efter folketingsvalget i Folketingssalen på Christiansborg, onsdag den 16. november 2022..
Formand for Folketinget Søren Gade under andet møde efter folketingsvalget i Folketingssalen på Christiansborg, onsdag den 16. november 2022.. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Folketingets nye formand hedder Søren Gade (V). Det faldt på plads onsdag eftermiddag, hvor det nye Folketing var samlet i folketingssalen på Christiansborg, og hovedpersonen selv mødte op med “sommerfugle i maven”.

Selvom der måske nok var sommerfugle i maven, kom det egentlig ikke som en overraskelse, at det netop blev Søren Gade, som blev valgt til at stå i spidsen for det nye Folketing og dermed afløse Henrik Dam Kristensen (S). Flere dage i forvejen havde Mette Frederiksen (S) givet sin støtte til Venstres kandidat til formandsposten, som hun kaldte “en rigtig god idé”, ligesom SF, Moderaterne og Nye Borgerlige også hurtigt gav deres støtte.

Men det er alligevel lidt overraskende, at det nu er Søren Gade, der sidder på en af de absolut vigtigste tillidsposter i vores rige. For var der ikke noget med ham Søren Gade og en lidt problematisk sag? Ja, var der egentlig ikke to sager? Og var det ikke også derfor, han måtte gå af som forsvarsminister?

Og jo, der var noget med Søren Gade. Først var det sagen om jægersoldat-bogen, hvor Søren Gade som minister informerede Folketingets udenrigspolitiske nævn om, at en arabisk oversættelse af Thomas Rathsacks bog “Jæger – i krig med eliten” lå på internettet, og det kort efter kom frem, at oversættelsen var fabrikeret af forsvaret selv for at sandsynliggøre, at bogen blev brugt af Danmarks fjender. Forsvarschefen mistede sit job, men Søren Gade blev siddende som minister, da der ikke var politisk flertal for at kræve hans afgang.

Kort efter dukkede så en ny sag op: lækagesagen, hvor en lydfil afslørede, at Søren Gades pressechef stod bag en læk af informationer om en hemmelig dansk jægersoldat-mission i Irak. Noget, Søren Gade tidligere havde afvist. Og det var så den sag, der førte til, at Søren Gade i februar 2010 offentliggjorde, at han stoppede som forsvarsminister og forlod dansk politik, som han dog kom tilbage til fem år senere.

Netop derfor, på grund af de to skandalesager, meddelte Enhedslisten i søndags, at partiet ikke bakker op om valget af Søren Gade som formand for Folketinget, hvilket Alternativet heller ikke gør. Med den udmelding forsøgte Enhedslisten at sætte gang i en væsentlig etisk debat om, hvad der gør en person værdig til at besidde en så vigtig post, der ifølge Folketingets hjemmeside regnes for "den fineste, man kan vælges til i Danmark".

Men debatten fik aldrig rigtig vinger, og det er en skam. For nu står vi i en situation, hvor Søren Gade, der flygtede ud af dansk politik med to skandalesager i rygsækken, er tilbage i midten af det hele uden alle partiers opbakning, og uden at der har været en egentlig stillingtagen til, hvad sagerne betyder – eller ikke betyder – for hans troværdighed, for hans værdighed, for hans respekt for embedet og for folketingsmedlemmernes respekt for ham.

Det kan sagtens være, at Søren Gade er det bedste valg til formandsposten, men når den principielle etiske debat om værdighed er udeblevet, vil tvivlen fortsat få lov at nage. For var der ikke noget med ham Søren Gade og en skandalesag?

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.