Danmark er på vej til at genindføre restriktioner mod covid-19. Smittetallene har i nogle uger ligget forholdsvis højt, især i de østlige dele af landet, og nu anbefaler flere topfolk i sundhedsvæsenet, at man atter betragter sygdommen som samfundskritisk. Dermed kan regeringen igen beslutte brug af mundbind og coronapas, lukning af restauranter, sætte grænser for skolelukninger og så videre, som vi har oplevet det i halvandet år. Umiddelbart er det et paradoks, at samfundet med et par hundrede indlagte patienter i øjeblikket ikke er i nærheden af at have "alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner", som definitionen på samfundskritisk sygdom er. Men corona skal benævnes samfundskritisk for at undgå, at den bliver det. Som sygdommen har udviklet sig, både historisk og i andre lande, er det rigtigt nu at gøre mere for at bremse dens udbredelse. Muligvis endda at sætte det samfundskritiske stempel på den, som eksperterne anbefaler.
Nye restriktioner rejser imidlertid et væld af overvejelser, som regeringen og politikerne på Christiansborg bør gøre sig. Det handler først og fremmest om det overordnede spørgsmål: Hvordan kan og vil vi leve med corona i det lange løb? Skal samfundet lukkes ned og op mange år ud i fremtiden? Kort efter at Danmark lukkede ned første gang i foråret 2020, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) meget dramatisk, at corona havde ændret "det Danmark, vi kender." Velfærdssamfundet ville se anderledes ud på den anden side, lød det. Lige siden har udviklingen og udbredelsen af vacciner været betragtet som det supervåben, der trods alt ville bringe os tilbage til den kendte hverdag. Og vi har befundet os i en rutschebane, hvor restriktioner er blevet indført og afskaffet i takt med smittebølgernes rullen op og ned.
En meget høj andel af befolkningen har heldigvis ladet sig vaccinere. Der er ingen tvivl om, at vaccinerne virker - færre smittes, og de, der trods vaccinen smittes, får ikke så alvorlige symptomer. Alligevel stiger smittetallene altså nu med samme hast som sidste efterår, inden nogen var vaccineret. Forklaringen er, at den mere smitsomme deltavariant hærger i dag, og at smitten spreder sig ekstra hurtigt blandt dem, der ikke er vaccineret, især børn og unge. Hvis man genindfører mange restriktioner, er der dog en risiko for, at flere vil begynde at spørge til vaccinernes langsigtede effekt. Skal vi for eksempel genvaccineres hvert halve år, for at de virker ordentligt? Og hvad sker der med tilliden til myndighederne, der hidtil har været fantastisk høj herhjemme?
Der er nok ingen vej uden om at genindføre for eksempel coronapasset nu, men som mange politikere ynder at sige, kommer alting med en pris. Aktuelt risikerer den at blive nyt mismod og mindre tillid til myndighederne. Det er en høj pris.