Kristeligt Dagblad mener: Desmond Tutus stærke moralske stemme er nu blevet tavs

Tutu blev med sit eksempel en inspiration til både at arbejde for retfærdighed og til at lade den kristne tro fylde i ens liv

Sydafrikas ærkebiskop Desmond Tutu
Desmond Tutu døde den 26. december 2021, 90 år gammel. Centralt i hans tænkning findes det afrikanske begreb ”ubuntu”. Det betyder menneskelighed. Et menneske er et menneske i kraft af andre mennesker. Som Guds børn hører alle mennesker til. Ingen er udenfor. Alle er med. Foto: Mike Hutchings/Reuters/Ritzau Scanpix.

Verden har med den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutus død her i julen i en alder af 90 år mistet en af sine stærkeste fortalere for tilgivelse og forsoning. Tutu blev sammen med Sydafrikas første sorte præsident Nelson Mandela et lysende fyrtårn i indsatsen mod apartheidstyret. Han fremstod i kampen mod racisme og for ligeværd mellem sorte og hvide med en styrke og et mod, som vakte anerkendelse kloden rundt. Han modtog Nobels Fredspris i 1984.

Tutu var kendetegnet ved sin moralske integritet og stærke kristne tro. Han var en mand af både ord og handling. Ved apartheidstyrets endelige fald i 1994 frygtede han, at Sydafrika ville ende i et ødelæggende blodbad, hvis der ikke blev gjort noget helt særligt for at skabe forsoning i landet.

Med hele sin myndighed som anglikansk ærkebiskop blev han sat i spidsen for en Sandheds- og Forsoningskommission, som var en ny opfindelse. Den sikrede landet en smertefuld, men fredelig politisk forvandling. Kommissionen afdækkede apartheidstyrets rædsler mod at tildele amnesti til alle, som fortalte den fulde sandhed om deres forbrydelser. Ved at skabe sandhed om fortiden kunne der dannes grundlag for forsoning. Forbrydelser blev tilgivet mod et oprigtigt og offentligt skriftemål.

Tutu inkarnerede med sin stærke kristne tro på tilgivelsens betydning alt det, en sådan kommission havde brug for. ”Ingen fremtid uden tilgivelse,” hed den bog, han siden skrev om kommissionens arbejde og de 20.000 vidneudsagn, den lyttede til. Arbejdet har siden været til inspiration andre steder i verden.

Tutu lod sig i sin teologi påvirke af blandt andre den amerikanske præst og borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King og den tyske teolog og præst Dietrich Bonhoeffer, som blev dræbt af nazisterne under Anden Verdenskrig. Tutu modsatte sig politisk teologi, men det var med teologien, at han skabte politisk forandring. Centralt i hans tænkning findes det afrikanske begreb ”ubuntu”. Det betyder menneskelighed. Et menneske er et menneske i kraft af andre mennesker. Som Guds børn hører alle mennesker til. Ingen er udenfor. Alle er med. Tutu var skeptisk over for den vestlige individualisme, fordi han så mennesker som forbundne.

Tutu havde et tæt forhold til Danmark og især Folkekirkens Nødhjælp, som spillede en central rolle i kampen mod apartheidstyret. Af samme grund besøgte han landet flere gange og var til stor både personlig og kirkelig inspiration for mange. På sine besøg vakte han stilfærdig opsigt ved sin fromhed. Hver dag ønskede han at komme til gudstjeneste for at modtage nadver. Det var livsafgørende for ham at få rakt Guds tilgivelse. Han satte dagligt timer af til stilhed og fordybelse, og han indledte alt samvær med en bøn.

Tutu blev med sit eksempel en inspiration til både at arbejde for retfærdighed og til at lade den kristne tro fylde i ens liv.

Da undertegnede for 20 år siden interviewede ham i hans hjemby Cape Town, reflekterede han over døden. ”Jeg er bange for at dø. Jeg er opfyldt af en vis rædsel, fordi jeg skal ind i et nyt ukendt land. Men jeg ved også, at den Gud, der har været med mig, vil være dér.”

Æret være Desmond Tutus minde.