Kristeligt Dagblad mener: Det er en skandale, at vi hædrer vores største forfattere så ringe, som vi gør

Som man har kunnet læse i Kristeligt Dagblad, har en kreds af Kierkegaard-kendere fået en fremragende idé. De vil etablere et museum til udbredelse af teologen og filosoffen Søren Kierkegaards skelsættende tanker om den menneskelige eksistens. Man kan undre sig over, at ingen har fået idéen før, og af flere grunde fortjener den størst mulig støtte.

For det første er Søren Kierkegaard berømt over hele verden i en ganske anden skala end de fleste andre danske kulturpersoner. Internationale turister vil med sikkerhed flokkes om et Kierkegaard-museum i København.

For det andet er Kierkegaards analyser af eksempelvis de tre mennesketyper æstetikeren, etikeren og den religiøse aktuelle som aldrig før. I en tid, der med de sociale mediers massive fremkomst dyrker overflade og æstetik i undertiden sygelig grad, er der brug for Kierkegaards sylespidse pen til at punktere myten om hedonisme og selvoptagethed som livets mening. Kierkegaard var kristen, og han skrev fænomenalt om det frigørende ved, at mennesket sætter Gud og næsten - og ikke sig selv - som fortegn for tilværelsen.

For det tredje er det en kulturpolitisk skandale, at vi i Danmark hædrer vores allerstørste forfattere så ringe, som vi gør. Først for nylig er der kommet et H.C. Andersen-museum på ambitiøst niveau. For stort set alle andre forfatteres vedkommende er det svært at pege på steder, der formidler forfatternes liv og tanker. Der er undtagelser: Er man interesseret i Karen Blixen, skal man naturligvis opsøge Rungstedlund for viden om baronessens liv og værk. De nyetablerede digteruter rundt i landskabet, der forener forfatterformidling og fysisk aktivitet, er ligeledes en kærkommen undtagelse fra reglen, men meget mere kan gøres.

Et ”aber dabei” ved projektet er imidlertid, at Kierkegaard ikke var noget særlig fysisk menneske. Han levede kort, rejste kun lidt og efterlod sig ingen familie, så der er forsvindende få konkrete genstande at udstille på det kommende museum. Men som Kristeligt Dagblads igangværende serie om de danske museer i en brydningstid viser, er der efterhånden flere eksempler på museer, der ikke baserer sig på store fysiske samlinger, men på visuel formidling af et emne eller en epoke. Konkret inspiration til et forfattermuseum kan man hente i den irske hovedstad Dublin på det populære museum MoLI, hvor byens største forfatter, James Joyce, og hans værker formidles og aktualiseres på frapperende visuel vis, uden at substans og kompleksitet går fløjten.

Et kommende Kierkegaard-museum, hvor forskning i hans værker og moderne formidling forenes med stolthed over, at en af verdens mest skelsættende forfattere kommer her fra Danmark, er en vindersag. Nu skal pengene og den politiske vilje findes. Dette stadie på projektets vej bør overstås hurtigt, så dørene snart kan blive slået op for det nye Søren Kierkegaard-museum.