Kristeligt Dagblad mener: Det er gået galt med elitens skole

Kostskole-elever skal ikke udsættes for vold og mobberi. Forhåbentlig kan dokumentaren om Herlufsholm gavne de børn, det handler om. Men vi skal ikke overse dem, hvis sager ikke kommer i tv

En dokumentar har sat fokus på en række kritisable forhold på Herlufsholm. Og den slags problemer begrænser sig ikke til elitens skoler, skriver Henrik Hoffmann-Hansen.
En dokumentar har sat fokus på en række kritisable forhold på Herlufsholm. Og den slags problemer begrænser sig ikke til elitens skoler, skriver Henrik Hoffmann-Hansen. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

I William Goldings debutroman fra 1954, Fluernes Herre, går det helt skævt for en gruppe børn, som strander på en øde ø efter et atomangreb. Her forsøger de at indrette et civiliseret samfund, indtil de kan blive reddet, men det ender i barbari, mobning og endda mord. Romanen er blevet tolket som en satire over det engelske kostskolevæsen, og man kommer uvilkårligt til at tænke på den, når man hører de tidligere elever på Herlufsholm Kostskole, der forleden udtalte sig til TV 2's dokumentar "Herlufsholms Hemmeligheder".

To af dem stod frem med billeder og fornavn og fortalte om deres oplevelser af volden, mens andre kilder udtalte sig anonymt af frygt af tabe social status, hvis de gik åbent frem. Efter udsendelsen er endnu flere horrible forhold, blandt andet om voldtægter på skolen, kommet frem.

Magt korrumperer, og det kræver ikke så lidt omtanke og vejledning, hvis man vil udstyre teenagere med den slags magt

Henrik Hoffmann-Hansen

Politisk redaktør

Foreløbig er den seneste rektor for Herlufsholm, Mikkel Kjellberg, blevet fyret, mens bestyrelsen åbenbart kan fortsætte. Berlingske kunne ellers forleden oplyse, at bestyrelsen i et halvt år har kendt til nogle af de sager, TV 2 har omtalt. Bestyrelsesformand Torben von Lowzow har i løbet af det seneste halve år deltaget i møder med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, STUK, der har kritiseret Herlufsholm for håndteringen af vold, overgreb og andre krænkelser blandt elever.

Hele sagen rejser spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en "syg kultur", eller om overgrebene bare er nogle uheldige enkeltstående sager, som kan opstå, når unge mennesker bor sammen på en kostskole. En gruppe anonyme forældre har skrevet en pressemeddelelse, hvori de hævder det sidste, og samme pointe har en gruppe på 227 nuværende og tidligere elever trukket frem. Det synes dog svært at se bort fra kulturen som en årsag. Det såkaldte præfektsystem, hvor ældre elever skal lede yngre, har man nu afskaffet, men netop det system virker specialdesignet til at friste de ældre elever til at tryne eller mobbe de yngre. Magt korrumperer, og det kræver ikke så lidt omtanke og vejledning, hvis man vil udstyre teenagere med den slags magt.

Derudover er det værd at minde om, at det ikke kun er elitens skole, der risikerer at blive hjemsøgt af de problemer. Sidste år kom en historie frem om omfattende problemer vold og mobberi på Havregården, en kostskole i Gilleleje i Nordsjælland for udsatte børn og unge, som til sidst måtte dreje nøglen om. Forinden havde mindst seks elever forsøgt selvmord. Som Frihedsbrevets redaktør Mads Brügger for nylig konstaterede, greb undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) først ind i den sag til allersidst, selv om hendes ministerium havde kendt til forholdene i mindst ti måneder.

Man hverken kan eller skal retfærdiggøre den ene skandale med en anden. Men man kunne godt være opmærksom på, at når medierne kaster sig over en bestemt institution og afslører dybt kritisable forhold, er det let at få politikere til at reagere forargede. Forhåbentlig kan det gavne de børn, det handler om - men uden, at man overser de mange andre, hvis sager ikke kommer i tv.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.