Umiddelbart virker det jo ganske tilforladeligt: Installér app'en Tiktok på din mobiltelefon og få adgang til millioner af små videoklip med alt fra fjollede danse til flotte fodboldmål og hurtige skønhedstips.
Alligevel mistede den kinesiske app i 2020 adgang til cirka en femtedel af verdens befolkning, da Indiens regering vedtog et totalforbud mod Tiktok – og 58 andre kinesiske app'er – for landets 1,4 milliarder indbyggere. Dette skal nok delvist ses som et politisk benspænd i den løbende strid mellem de to lande, men den overordnede forklaring var, at der ganske enkelt er for stor risiko for, at kinesiske myndigheder via Tiktok får adgang til brugernes data i en grad, der ifølge Indiens regering "truer statens sikkerhed og den offentlige orden".
I dag, tre år senere, oplever man en lignende udvikling i Europa. Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen har netop påbudt alle ansatte at fjerne Tiktok fra deres arbejdsudstyr, ligesom politikerne opfordres til at gøre det samme. Flere store virksomheder har allerede forbudt Tiktok på arbejdsudstyr, og tirsdag blev alle politikere og ansatte på Christianborg opfordret til også at fjerne Tiktok, og både regioner og kommuner går nu samme vej. En vej, som Center for Cybersikkerhed også anbefaler.
At den teknologiske udvikling ikke kun er en gave, men også en risiko, er velkendt og ofte beskrevet. Bedst kendt er nok George Orwells dystopiske roman "1984", hvor befolkningen konstant overvåges og belønnes eller straffes, alt efter om deres adfærd følger de evigt skiftende retningslinjer fra den anonyme "Big Brother".
Tiktok-bekymringen illustrerer dog, at George Orwell overså noget ganske centralt: at en statsmagt faktisk ikke behøver at påtvinge os overvågning, for vi vælger den ganske frivilligt, selv når belønningen bare er en app med ligegyldig underholdning.
Så kan det godt være, at netop Tiktok primært bruges af unge, men i dag går millioner af danskere – yngre og ældre – rundt med telefoner med adskillige app'er, hvor vi har accepteret forskellige grader af overvågning og deling af data uden reelt at forstå kompleksiteten og omfanget af de vilkår, vi har trykket "ja" til.
Man kan kun håbe, at den voksende modstand mod Tiktok markerer en ny forståelse for digitaliseringens skyggesider. Det er da forunderligt, at vi ikke ville lade en tilfældig fremmed på gaden snage i vores fotos og private oplysninger, men at vi ganske ukritisk tillader en uigennemskuelig virksomhed i et totalitært system, at den 24 timer i døgnet kan se vores fotos, følge vores færden og endda få adgang til kameraet i vores telefon.
Det er dog heller ikke rimeligt at forvente, at man som privatperson skal kunne gennemskue techgiganternes kryptisk formulerede og labyrint-agtige brug af data. Her kunne man tværtimod mene, at det er en central opgave for eksempelvis EU at formulere minimumskrav til enhver app, der vil kapre brugere i EU-landene. Vil man i EU sælge en vaskemaskine eller producere ost, skal man leve op til bestemte regler, og tiden må være inde til, at det samme gør sig gældende med de app'er, der fylder stadig mere i vores hverdag.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.