Kristeligt Dagblad mener: Det er ytringsfriheden, som gør os til åndsvæsener

Vi bør tænke over, hvorfor ytringsfrihed er så vigtig for os

Kristeligt Dagblad mener: Det er ytringsfriheden, som gør os til åndsvæsener
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.

Kurt Westergaard, som stod bag den mest omtalte og kontroversielle af de 12 Muhammed-tegninger, er død. I sig selv er det ikke påfaldende, at en gemytlig og arbejdsom avistegner dør i en alder af 86 år. Men uforvarende blev Westergaard centrum i den største storpolitiske krise i nyere tids danmarkshistorie. Det ændrede Westergaards liv fra den ene dag til den anden, og det skabte en debat om den mest grundlæggende af de moderne frihedsrettigheder, ytringsfriheden, som vi stadig befinder os i. Det er værd at reflektere over, hvad tegningerne og den ballade, der fulgte, lærte os om ytringsfriheden, hvorfor den rettighed er så vigtig, som den er, og hvad vi faktisk bruger den til.

Ytringsfriheden er et umisteligt grundlag for det moderne samfund, fordi det først og sidst er den, der gør os til frie åndsvæsener, som kan give udtryk for vores holdninger og vel at mærke tilstå andre retten til det samme. Mange tror fejlagtigt, at ytringsfriheden blev til som et produkt af sekularisering og oplysning i modsætning til den ”formørkede” religion. Men sådan forholder det sig ikke. Når retten til tanke- og talefrihed blev så afgørende i en europæisk sammenhæng, skyldes det i høj grad, at protestanter og katolikker efter at have bekriget hinanden i mere end hundrede år, nåede til den erkendelse, at vi i stedet for at slå hinanden ihjel skulle tilstå hinanden retten til at praktisere og udtrykke det, der betød allermest for os, nemlig vores religion. Ytringsfriheden er vokset ud af religionsfriheden.

Det er rigtigt, at der endnu den dag i dag findes religiøse mennesker, som ikke har forstået det. Det var Muhammed-krisen et eksempel på. Ligesom der findes ikke-religiøse, som heller ikke har forstået det. Det er disse års cancel culture et eksempel på.

Men det er værd at huske på, at ytringsfriheden blev til, fordi nogle mente, at noget var så vigtigt, at ingen magthavere skulle have mulighed for at undertrykke det. Og fordi nogen forstod, at hvis den rettighed skulle have nogen mening, så skulle den også gælde for modstanderne, for fjenderne og dem, man var allermest uenig med. Ordet blev frit, mens hånden blev bundet. Og på den måde blev vejen banet for et samfund, hvor det var argumenterne og den frie, offentlige meningsudveksling, der skabte rammerne, ikke voldsmændene og de rå undertrykkere.

Her godt 15 år efter Muhammed-krisen kan vi konstatere, at ytringsfriheden har det rimeligt, som også Ytringsfrihedskommissionen konstaterede i en betænkning sidste år. I hvert fald i en dansk sammenhæng. Det er muligt at kritisere magthaverne, det er muligt at kritisere religion, og den frie presse står endnu stærkt. Men det er lige så vigtigt at understrege, at ytringsfriheden absolut ikke er en selvfølge.

Der er stadig voldsparate mennesker, som er rede til at slå ihjel i krænkelsens hellige navn. Mange medier, herunder Kristeligt Dagblad, undlader af samme grund at bringe Muhammed-tegningerne. Simpelthen af hensyn til medarbejdernes liv. Det er ikke nødvendigvis glorværdigt, men det er forståeligt. Men som Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør Flemming Rose påpegede i et interview i Kristeligt Dagblad i december, så udgør islamister ikke længere den største trussel mod ytringsfriheden. Det gør derimod stater og techgiganter. Kina bruger digital teknologi til at neutralisere demokrati og undertrykke det frie ord på en måde, som for alt i verden ikke må vinde udbredelse. Og techgiganter censurerer bare bryster i Thy-lejren, mens de tillader massiv misinformation om alt fra vacciner til valghandlinger, der burde være frie. Alt sammen i et ansvarsfrit hensyn til rå, kommercielle interesser.

Vi andre gør klogt i at tage kampen for det frie ord op. Og vi kan begynde med at spørge os selv: Hvad er så vigtigt og umisteligt for os, at ingen skal kunne undertrykke det? Det triste er, at de færreste af os kan svare på det spørgsmål.