Kristeligt Dagblad mener: Det må aldrig blive ligegyldigt at bryde et løfte

Livet er fuld af løfter. Der er den ritualiserede slags: ægteskabsløftet, fadderløftet, lægeløftet. Der er dagligdagsløfterne: "jeg laver aftensmad i dag", "jeg besøger dig i aften", "jeg gør mit arbejde færdigt". Og der er de fremtidsløfter, der opstår, når man kigger et andet menneske i øjnene og siger de tre ord: "Jeg lover dig". Fælles for løfterne er, at de binder mennesker sammen og forpligter os på hinanden.

Derfor kan løfter, der de seneste uger har været omdrejningspunktet for en artikelserie i Kristeligt Dagblad, ikke undværes. Løfter er fundamentet for vores samfund og kultur, der er kendetegnet ved en særlig høj grad af tillid. Løfter er fundamentet for vores fortid og fremtid. Kristendommen, som har dannet grundlag for det danske samfund, hviler på Guds pagt med mennesket – Det Gamle og Det Nye Testamente – mens løftet i dag, i en flygtig og usikker tid, kan skabe en tiltrængt tryghed og ro hos det enkelte menneske. For det gensidige løfte mellem to parter er det tætteste, man kan komme på at se ind i fremtiden.

Eller som filosoffen Hannah Arendt udtrykker det: "Den, der binder sig selv gennem løftet, tjener til at skabe sikre øer i det hav af usikkerhed, som fremtiden tegner."

I en tid, hvor ungdommen er præget af angst og frygter fremtiden i en sådan grad, at de har svært ved overhovedet at være til stede i nutiden, er løfter derfor vigtigere end nogensinde.

Det må aldrig blive ligegyldigt at bryde et løfte, man har givet et andet menneske. Løfter må ikke tages let på. Hvis løftet ikke gives for at blive holdt, og hvis det ikke gør ondt at bryde, har løftet ingen værdi. Det danske tillidssamfund bygger på, at der holdes flere løfter, end der brydes.

Det betyder dog ikke, at et løfte aldrig nogensinde kan brydes. Der er løfter, der aldrig nogensinde skulle være blevet givet. Mennesket er blot menneske. Løfter er altid blevet brudt, for ligesom det er i menneskets magt at give løfter, er det også i dets magt at bryde dem, og der kan sågar være rigtig gode grunde til at bryde et løfte.

Det sidste må siges at være tilfældet for eksrockeren Rolf Eggert, der i et interview i artikelserien "Løftet", fortæller om de ekstreme og usunde løfter, de gav hinanden i det rockermiljø, han engang var en del af, og som han siden har brudt med. Men i interviewet sætter han også ord på, hvorfor han havde brug for de ekstreme løfter, han fandt i det kriminelle miljø: "Vi var en samling alfahanner, der var vokset op på brudte løfter, og derfor havde vi så meget brug for dem."

Mennesket har brug for løfter, for uden gensidige løfter står mennesket alene. Løftets værdi må ikke udvandes, det vil gå ud over både det enkelte menneske og samfundet.