Dommer Søren Holm Serup har udvist en markant større interesse for DFpolitikeren Morten Messerschmidt end de fleste andre.
Det er i og for sig ganske naturligt, da Søren Holm Serup var retsformand i den retssag ved Retten i Lyngby, der for en god uge siden kulminerede med en dom på seks måneder betinget fængsel for dokumentfalsk og misbrug af EU-midler. Det problematiske er derimod, at Søren Holm Serup også forud for retssagen har været særdeles aktiv på sociale medier, hvor han gentagne gange har bakket op om kommentarer, der var kritiske over for både Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt, også i forbindelse med Meld-sagen. Og kort efter selv at have afsagt sin dom var dommeren atter aktiv på Facebook, hvor han likede et opslag fra tidligere Venstre-minister Søren Pind, som undrede sig over, at Messerschmidt kan fortsætte som DF’s næstformand trods dommen.
Dommen mod Messerschmidt kan meget vel være rimelig og fair, hvilket der også blev givet udtryk for på denne plads for præcis en uge siden. Problemet er bare, at den seneste uges oplysninger sætter det hele i et ganske nyt lys, så man nu er nødt til at sætte spørgsmålstegn ved dommerens habilitet.
Ingen i dette land har formentligt lyst til at sidde som tiltalt i en retssag med en dommer, som mere end 20 gange i forskellige sammenhænge har udtrykt modvilje mod ens person og holdninger. Det er dog ikke desto mindre, hvad der er sket i Messerschmidt-sagen, hvilket hverken er værdigt for retsvæsenet, Messerschmidt eller for dommerstanden for den sags skyld.
I den sammenhæng er det påfaldende, hvor beskeden kritikken af den Facebook-ivrige dommer har været fra politisk hold. Morten Messerschmidt er uden tvivl en personlighed, som mange i det politiske liv – også i hans eget parti – til tider har det svært med, men denne sag syner så principiel, at man uundgåeligt må spørge sig selv, om også de politiske partiers retsordførere lader deres egne politiske antipatier stå i vejen for at engagere sig i en central diskussion om retssikkerheden.
Fredag valgte Morten Messerschmidt så at sende sagen videre til den særlige klageret, og hele forløbet kan derfor ende med, at landsretten sender sagen tilbage til byretten.
Det er helt igennem et uklædeligt forløb i et retssystem som det danske, og paradoksalt nok styrker det jo kun den fortælling om at være uretfærdigt behandlet, som Morten Messerschmidt selv har forsøgt at gøre gældende under hele Meld-forløbet.
Selv har Søren Holm Serup ikke ønsket at kommentere kritikken, ligesom han har haft travlt med at slette sin Facebook-profil, da sagen blev rejst i medierne. I den ageren ligger måske en erkendelse af, at man som dommer skal være varsom med at ytre sig her og der – en erkendelse, man kunne have ønsket sig, at dommeren havde haft på forhånd.