Kristeligt Dagblad mener: Domsmandsret tager fejl i frifindelse

Umisforståelige krav om likvidering af folkevalgte hører ikke ind under ytringsfriheden

En dukke forestillende Mette Frederiksen (S) hænger med et skilt om halsen med teksten: "Hun må og skal aflives". Dukken har igennem halvandet år spillet i en spektakulær retssag, der nu er nået til vejs ende.
En dukke forestillende Mette Frederiksen (S) hænger med et skilt om halsen med teksten: "Hun må og skal aflives". Dukken har igennem halvandet år spillet i en spektakulær retssag, der nu er nået til vejs ende. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Da tre mænd i januar 2021 hængte en dukke, der forestillede statsminister Mette Frederiksen (S), op ved en demonstration mod coronarestriktioner i København, vakte det behørig opsigt. Men det bør næsten vække endnu større opsigt, at de nu er frifundet for trusler. 

Det er en enig domsmandsret i Retten på Frederiksberg ved København, der har afgjort, at de tre skal frifindes. Men det er værd at minde om, at ytringsfriheden aldrig er grænseløs. Man må og kan ikke sige og gøre hvad som helst, og bagefter påberåbe sig ytringsfriheden. Derfor bør dommen ankes. De tre mænd, der om dukkens hals hængte et skilt med teksten: "Hun må og skal aflives", har misforstået, hvad demokrati handler om. Og hvad værre er: Det har dommerne også. 

I dommen henviser retten til flere tidligere domme – blandt andet fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – og lægger vægt på, at ordet "aflives" ikke normalt bruges om mennesker, men om dyr, så der er angiveligt tale om et ordspil med henvisning til regeringens beslutning om at at aflive minkerhvervet under coronakrisen.

Men med eller uden den ordspillende kontekst: Kan man ikke udtrykke sin utilfredsfred med en demokratisk valgt regering på anden vis end ved at brænde en dukke forestillende landets statsminister af? Er det derhen, samfundet vil i den offentlige debat: råb, optøjer og afbrænding fremfor samtale? 

Det er tidligere slået fast på denne plads, at ballademageres optøjer mod politiet og den uacceptable afbrænding af dukken forestillende statsministeren er langt ude over grænserne for ytringsfriheden. Den implicitte opfattelse af folkevalgte som fjenden, der skal bekæmpes, som var vi i Nazityskland, er demokratisk analfabetisme.

Mange årtiers møjsommeligt opbyggede og kultiverede tradition for, at man udtrykker utilfredsfred med den til enhver tid siddende regering via ordets, og ikke sværdets eller afbrændingens magt, skal naturligvis ikke kortsluttes. 

Derfor bør sagen ankes, så de finere nuancer i ytringsfriheden kan granskes. Umisforståelige krav om likvidering af folkevalgte hører ikke ind under ytringsfriheden. Vi skal værne om den vestlige kulturs oplysningstradition, og selv ikke dommere bør få held til at signalere, at handlinger ikke har konsekvenser.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.