Kristeligt Dagblad mener: En stærk kvinde mangler på Folketingets nye maleri

Det er en utrolig undladelsessynd, at pionér i kampen mod børneporno ikke er med blandt 30 udvalgte kvinder

Inge Krogh blev medlem af Folketinget for Kristeligt Folkeparti ved jordskredsvalget i 1973 og sad der i 11 år.
Inge Krogh blev medlem af Folketinget for Kristeligt Folkeparti ved jordskredsvalget i 1973 og sad der i 11 år. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix.

Folketingets Præsidium har fået den gode idé at bestille et maleri, der fra en prominent plads på Christiansborg skal hædre 30 kvinder, som ud over at have været medlemmer af den lovgivende forsamling også på hver sin måde har været pionérer, holdningsmennesker eller bare fremtrædende. Sådan beskrives kriterierne af historiker Bo Lidegaard, der ledede de historikere, der har udvalgt den eksklusive gruppe kvindelige politikere bestående af ministre såvel som menige folketingsmedlemmer igennem de seneste 100 år. Hans opgave har været af den slags, der vil medføre debat og kritik, helt uanset hvordan den blev løst.

Indlysende nok er landets hidtil to kvindelige statsministre begge på listen. Går man længere ned i rækkerne, er der navne, hvis indlysende relevans eller berettigelse frem for andre virker mere åben for diskussion. Det er uundgåeligt. En særhed ved de 30 udvalgte, som dog kunne have været undgået uden at krænke nogen saglige kriterier, er, at hele 22 af dem tilhører det, mange kalder rød blok.

En mere ligelig vægtning på højre-venstre skalaen ville ikke have brudt med nogen tilstræbt repræsentativitet på listen. Den er alligevel ikke repræsentativ – og godt det samme. For skulle listen mere matematisk afspejle fordelingen af kvindelige politikere gennem tiden, ville der ikke være plads til at medtage den tidligere SF’er Özlem Cekic, som heldigvis er med. Men, desværre kan man mene, er der jo ikke historisk set nogen gruppe af kvindelige politikere med ikke-dansk baggrund at repræsentere. Hæderen til Özlem Cekic må derfor skyldes, at hun som en af Folketingets første medlemmer med ikke-vestlig baggrund er pionér; hun er et eksempel for andre kvinder med tilsvarende baggrund.

Netop pionér-kvaliteten er iøjnespringende ved en kvindelig hædersperson, hvis fravær på listen udgør en næsten uforståelig undladelsessynd fra historiker-gruppens side. Denne politiker turde sige sandheder, som ikke faldt i god jord i samtiden, men som i dag anses for basal anstændighed og sund fornuft. Hun var uforfærdet, hun blev latterliggjort, men på væsentlige områder af det, hun stod for, giver alle i dag hende ret.

Kvinden er Inge Krogh, der blev medlem af Folketinget for Kristeligt Folkeparti ved jordskredsvalget i 1973 og sad der i 11 år. Det gik ikke stille af. Hun lever stadig i en alder af 101 år. En af hendes mærkesager var at få børneporno forbudt. Ja, det er rigtigt læst: Indtil 1980 var det fuldkommen legalt at sælge børneporno hertillands. Alle vidste, at Danmark oven i købet var storeksportør til hele verden af billeder af seksuelle overgreb på børn. Men da Inge Krogh argumenterede for at få dette udslag af perverteret frisind forbudt, blev hun udskammet som ”nyvictoriansk” af Venstresocialisternes medstifter Preben Wilhjelm, der, som journalist Søren Villemoes i 2018 påpegede i Weekendavisen, søgte at sinke og sabotere forbuddet mod børneporno.

Det var Preben Wilhjelm og ikke Inge Krogh, der det meste af perioden nød de pæne kredses gunst. Og sværmeriet for det forkvaklede syn på børn havde flere apologeter, også i Folketinget, hvor eksempelvis SF-politikeren Ebba Strange mente, at en ophævelse af den seksuelle lavalder ville være rigtig godt. Ebba Strange (1929-2012) har i øvrigt fået plads blandt de 30 på maleriet. Inge Krogh havde andre mærkesager. Hjælp til kvinder i pornoindustrien, en civiliseret og moderne behandling af udviklingshæmmede – hun var speciallæge i psykiatri – og en indædt modstand mod den frie abort. I sidstnævnte mærkesag har Inge Krogh stadig ikke tidsånden med sig. Men hun var altid uinteresseret i at please. Også dét bør helt selvfølgeligt give hende en plads på det kommende maleri.