Kristeligt Dagblad mener: En verden med otte milliarder mennesker er en succeshistorie

Der opstår naturligvis udfordringer, som skal løses, når klodens befolkningstal vokser. Men den gode nyhed er, at vi historisk har været i stand til netop dette, og verden bliver kun et fredeligere og tryggere sted

"Hver 10. af klodens indbyggere lever stadig i ekstrem fattigdom, og selvom det samme i 1950 gjaldt halvdelen, vil evnen til at skabe fred og løse klimaproblemerne i høj grad hænge sammen med evnen til at mindske den globale ulighed," skriver Morten Rasmussen.
"Hver 10. af klodens indbyggere lever stadig i ekstrem fattigdom, og selvom det samme i 1950 gjaldt halvdelen, vil evnen til at skabe fred og løse klimaproblemerne i høj grad hænge sammen med evnen til at mindske den globale ulighed," skriver Morten Rasmussen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Kaster man blikket på en historisk graf over verdens befolkning, vil man de første mange tusinde år stort set ikke kunne ane en udvikling, men kun se en næsten flad linje krybe gennem århundrederne. Ja, faktisk skal man helt frem til år 1830, før verden runder en milliard indbyggere.

Men siden er det gået hurtigt, og ifølge en beregning fra FN vil kloden på tirsdag runde otte milliarder indbyggere – en fordobling på kun 50 år og fire gange så mange som for 100 år siden.

Og så er det jo, at alle bekymringerne straks melder sig. Er der overhovedet mad, vand og jord nok til os alle? Vil det ikke bare skabe ufred, ukontrollable migrantproblemer og ustabilitet, når så mange skal deles om Jordens ressourcer? Og ikke mindst: Hvad med klimaet, ikke mindst i lyset af, at de voksende og gigantiske befolkninger i Asien og Afrika også ønsker en forbedret levestandard med flere biler, køleskabe og vaskemaskiner?

Alt dette er reelle udfordringer, som naturligvis må og skal håndteres. Den positive historie er, at menneskeheden historisk har vist sig i stand til at gøre netop dette. Århundrede efter århundrede, årti efter årti er verden blevet et fredeligere og tryggere sted.

Tag bare sundhedsområdet, hvor et menneske, der blev født omkring år 1900, på globalt plan kunne forvente en gennemsnitslevealder på cirka 32 år. Dette er i dag steget til et globalt gennemsnit på næsten 73 år. Eller se på børnedødeligheden, hvor man ikke skal længere tilbage end 1950 for at have en situation, hvor hvert sjette barn døde i sit første leveår, svarende til 16 procent. Dette tal er i dag på verdensplan faldet til under tre procent.

Det betyder ikke, at alt er godt. Hver 10. af klodens indbyggere lever stadig i ekstrem fattigdom, og selvom det samme i 1950 gjaldt halvdelen, vil evnen til at skabe fred og løse klimaproblemerne i høj grad hænge sammen med evnen til at mindske den globale ulighed.

Igen er der dog grund til optimisme. Formår vi i den rige del af verden at løfte den fattige, vil det være til gavn for alle. For med velstand følger også lavere fødselstal, og netop derfor vurderer statistikere også, at verdens befolkning med den nuværende udvikling i løbet af de kommende to generationer vil stabilisere sig på cirka 11 milliarder. Derefter kan det meget vel gå den anden vej, hvilket ifølge forskerne paradoksalt nok kan skabe en situation, hvor der bliver for få unge til at sikre velfærden i en global befolkning med mange gamle.

Mennesket har historisk set dokumenteret en skræmmende evne til at gøre ondt. Men evnen til at gøre godt og skabe en bedre verden har lykkeligvis igen og igen vist sig stærkest, og alt tyder på, at også verdensborger nummer otte milliarder vil få et tryggere, sundere og længere liv end tidligere generationer.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.