Kristeligt Dagblad mener: Europas midte har fået en ny chance. Brug den

Så langt, så godt. Sikke en lettelse, at det ikke lykkedes den højreradikale Marine Le Pen at indtage posten som Frankrigs præsident ved søndagens valg. USA's fire år lange eksperiment med den utilregnelige præsident Donald Trump var alt rigeligt for sammenhængskraften i den frie, liberale del af verden.

At Frankrigs siddende præsident, Emmanuel Macron, trods alt endte med et komfortabelt flertal, kan Vesten formentlig især takke den russiske præsident, Vladimir Putin, for. Uden hans brutale og meningsløse krig i Ukraine var det franske valg nok blevet mere spændende, hvad meningsmålinger tidligere har antydet. Le Pen havde dog undervejs mere end svært ved at forklare, hvorfor russiske rubler havde skullet finansiere hendes parti, National Samling.

Men når det er sagt - hvordan det er kommet så vidt med Frankrig, at fire ud af 10 vælgere alligevel var klar til at sikre Marine Le Pen adgang til Élyséepalæet? Hvorfor er det franske samfund fortsat ved at gå op i limningen med social uro og politisk polarisering? Hvad er der blevet af det gode, gamle revolutionære ideal om frihed, lighed og broderskab?

Svaret er i Frankrig som i en række andre vestlige lande, at den politiske midte har skuffet alt for mange vælgere i alt for lang tid. På venstrefløjen er de skuffet over manglen på klimareformer og over de økonomisk liberale reformer, som gennemføres. På højrefløjen handler det mest om en fejlslagen indvandrerpolitik og om EU. Og paradoksalt nok har skuffelserne forenet disse fløje i en vrede over for eliten og over for den sociale ulighed.

Derfor er midten under pres, ikke bare i Frankrig, men mange steder i Europa. Objektivt set har Macron stadig fat i flere politiske pointer. Selvfølgelig bør pensionsalderen sættes op, når den er 62 år, og den gennemsnitlige levealder stiger. Selvfølgelig er der en pris at betale for at omstille samfundet i grøn retning, som man ikke bare kan sende videre til næste generation. Og selvfølgelig er tættere europæisk samarbejde og globalisering en fordel, hvis man vil løse de enorme problemer, verden står overfor.

Det går bare ikke, hvis der i kølvandet på midtens politik følger større ulighed, flere parallelsamfund og forarmelse af større grupper af borgere, som det er tilfældet i Frankrig. Emmanuel Macron har i sin første tale efter genvalget lovet at arbejde for større social lighed, og har signaleret større respekt over for de vælgere, der har stemt på hans modstandere. Det er klogt forud for de franske parlamentsvalg, der venter i juni måned, og som i høj grad afgør præsidentens muligheder for at regere de næste fem år.

Det er imidlertid ikke kun ham, som med Vladimir Putins rædselsvækkende krig har fået en chance til. Det har den politiske midte i hele Europa, hvis frontfigur Macron nu bliver. Forhåbentlig evner han at gribe chancen.