Det har været en mærkelig optakt til VM i fodbold denne gang. Den ellers glade sommerturnering er indhyllet i novembers mørke, og den fælles samtale handler mest om de dårlige forhold for minoriteter i værtsnationen Qatar.
Den samtale er vigtig. For der er nok at tale om. Ud over elendige forhold for migrantarbejdere og seksuelle minoriteter, som fylder meget i den danske debat, står det skidt til med trosfrihed, pressefrihed og politisk frihed.
For de mennesker i Qatar, der arbejder under slavelignende forhold, er den kritiske debat den mest realistiske mulighed for forbedringer. For det fører et politisk pres med sig. Derfor bør medier verden over de næste uger give landets dårligdomme fuld eksponering i den globale offentlighed.
Forhåbentlig ikke bare fastholder, men øger sociale og etablerede medier opmærksomheden på problemerne i den rige golfstat, hvor fattige gæstearbejdere for ofte ender i en situation, der gør det umuligt for dem at rejse hjem igen, selvom det rige land let kunne hjælpe dem.
Som andre arabiske stater, der er kommet hurtigt til penge, mangler der i Qatar en vilje til at bruge velstanden til at hjælpe dem, der har det sværest. Den tilbøjelighed har meget med landets kultur at gøre, og den ændres desværre næppe med et par arbejdsmarkedsreformer.
Den politiske diskussion efter slutrunden bør handle om smertensbarnet Fifa. Organisationen, der vælger værtsnationer til VM-slutrunder, har ikke været sin opgave voksen. Korruptionssager og skandaler har stået i kø. Særligt valget af Qatar og Rusland som værter er en blinkende alarm. Senest har tidligere Fifa-præsident Sepp Blatter fortalt om overstrømmende pengeuddeling fra Qatar i håbet om at købe stemmer.
Men hvis man nu troede, at hans efterfølger som topleder af Fifa, Giovanni Infantino, så ville drage konsekvenser, tager man fejl. Han er i stedet flyttet til Qatar, hvor han er i kridthuset hos den lokale emir, samtidig med at han stadig er øverste leder for Fifa.
Fifa er en fordærvet organisation, og det bør få konsekvenser. Vi må ikke acceptere, at en samling karrieremagere uden integritet skal kunne tage magten over en af verdens største kulturbegivenheder.
Man burde opløse Fifa og bygge en ny organisation op fra grunden – uden samme indflydelse til anløbne fodboldpampere. Man kunne politisk beslutte, at selve udpegningen af værtslande til slutrunder skulle placeres hos en ekstern instans, der måtte leve op til konkrete kriterier, herunder seriøs vurdering af menneskerettigheder.
Andre scenarier kunne tænkes. Det vigtigste er, at Fifa eller en mulig afløser kommer under en effektiv kontrol. Fifa har vist, at den i sin nuværende form ikke har, hvad der skal til for selv at ændre en rådden kultur.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.