Det lyder jo imponerende, når man som politiker kan sige, at man har skaffet en milliard kroner til sundhedsvæsenet. Tænk sig, en hel milliard kroner til det sundhedspersonale, som nu i adskillige måneder har efterspurgt hjælp.
Knap så imponerende havde det nok lydt, hvis man fortalte, at man havde sikret et engangsbeløb på mindre end 0,5 procent af de samlede sundhedsudgifter på et år. For det er reelt, hvad der er tale om – og i et større perspektiv er det i høj grad også konklusionen på den finanslovsaftale, som regeringen i går fik i hus med et relativt smalt flertal: gode hensigter, men i høj grad små skridt på stedet.
Måske får man købt sig lidt tid i striden med de utilfredse faggrupper, men hvad så, når pengene er brugt og sundhedsvæsenet stadig kæmper med de samme strukturelle udfordringer og den samme mangel på arbejdskraft?
Der er bestemt gode takter i finansloven for 2022. Skal Danmark nå det erklærede klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, skal der efterhånden ske noget.
Det ser der ud til at gøre med finansloven, hvor der er afsat midler til at fremskynde opførelsen af havvindemølleparker i Nordsøen, hvilket angiveligt kan sikre grøn strøm til i første omgang to millioner husstande. I det små kan man også glæde sig over, at regeringens rituelle udspil med at fjerne midler fra eksempelvis Center for Grundtvigforskning og netleksikonet lex.dk lige så rituelt blev forhindret under forhandlingerne.
Både beløbsmæssigt og politisk er det dog en finanslovsaftale, der mest af alt er kendetegnet ved ikke at ville det store. Da størstedelen af det offentlige husholdningsbudget – herunder sundhed og overførselsindkomster – ligger fast, er det vanen tro ganske små beløb, partierne kan forhandle om. Det sikrer stabilitet og værner samfundet mod alt for store økonomiske udsving hos skiftende politiske flertal, men det betyder også, at store strukturelle problemer risikerer at gro fast. Aktuelt gælder det ikke mindst presset på dele af sundhedsvæsenet samt manglen på arbejdskraft.
Ganske vist betyder finansloven også, at man langt om længe afskaffer håndværkerfradraget – den såkaldte boligjobordning – som længe har gjort mere skade end gavn ved at overophede en håndværksbranche, der bestemt ikke mangler opgaver. Det kan forhåbentlig tage lidt af presset – dog først efter den 1. april 2022, så indtil da bliver det formentlig ekstra vanskeligt at få fat i en tømrer eller murer.
Finansloven vil alt andet lige gøre det en anelse dyrere at være dansker, blandt andet fordi der nu også indføres gratis tandlæge for de 18-21-årige. Denne mindre skattestigning overkommer de fleste nok, men problematisk er det, at det offentlige budget igen øges uden en klar målsætning om, at man vil reformere sundhedsvæsen, arbejdsmarked og uddannelsessystem til at håndtere de udfordringer, der om få år kan vise sig at blive særdeles dyre, både menneskeligt og økonomisk.