Kristeligt Dagblad mener: Flere retssager hindrer næppe mobning

Københavns Byret afviste onsdag forældrenes krav om at få 100.000 kroner af kommunen for at have ladet stå til, mens en ung pige blev mobbet

Københavns Byret afviste i går kravet om erstatning til en pige, der blev mobbet, da hun gik i 1. klasse på Valby Skole. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Københavns Byret afviste i går kravet om erstatning til en pige, der blev mobbet, da hun gik i 1. klasse på Valby Skole. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Det er en modbydelig situation, der onsdag blev skildret i Københavns Byret. En pige på de første klassetrin på Valby Skole blev mobbet i en grad, så forældrene tog hende ud af skolen. Der var tale om fysisk vold og mobning ifølge forsvarsadvokaten. Skolen fik ikke grebet ind, som den skulle, så forældrene er i deres gode ret til at være skuffede og vrede.

Men Københavns Byret afviste onsdag forældrenes krav om at få 100.000 kroner af kommunen for at have ladet stå til. Det var første gang, en domstol skulle tage stilling til, om en kommune havde overtrådt menneskerettighederne ved at svigte et mobbet barn. Derfor er sagen principielt vigtig.

Det er dog højst tvivlsomt, om denne type forløb skal behandles ved domstolene som menneskerettighedssager. Der er mindst fire indvendinger imod det. For det første er det vanskeligt at se, hvordan det hjælper pigen substantielt, at forældrene får 100.000 kroner. Hvis der er brug for psykologbistand eller anden støtte, bør finansieringen ikke skabes gennem retssystemet.

For det andet ville det hverken tjene borgere eller det offentlige, hvis domstolene generelt skulle føre enkeltsager om mobbede skolebørn. Ganske vist kan det i ekstreme tilfælde som Godhavnsdrengene, der blev pryglet og misbrugt af voksne, give mening. Men som standardreaktion på fejl i kommunen er det uheldigt. I USA risikerer hospitaler at betale store bøder for lægesvigt. Det ville næppe forbedre det danske samfund at bruge flere skattekroner på at betale for menneskelige fejl i det offentlige system. For det ville i sidste ende give færre penge til alle mulige andre gode tiltag som hospitaler, sociale indsatser og bolighjælp.

For det tredje er det grundlæggende mere demokratisk at afgøre politiske og etiske konflikter ad politisk vej end ad retslig vej, sådan som vi har for vane at gøre herhjemme. Samtalen i offentligheden om stridspunkterne spiller en stor rolle her.

For det fjerde tyder intet på, at det ville skabe mindre mobning totalt set i Danmark, hvis retssager mod offentlige instanser vandt udbredelse. Det giver mere mening at arbejde på at ændre de betingelser, der ligger bag mobningen.

Faktisk går den overordnede bevægelse i den rigtige retning, når det gælder mobning. Vi bliver bedre til at tackle problemet. Ifølge skolebørnsundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed er omfanget af mobning blandt danske elever faldet markant siden 1998. Det gælder dog ikke for de mest udsatte børn. Man kan gøre meget ved mobning uden at aktivere domstolene. Det viser udviklingen. Så den bedste måde at sætte ind på er at gøre mere af det, der faktisk virker.