Kristeligt Dagblad mener: Folkeskolen er vigtig. Derfor skal kvaliteten løftes

36 procent af de nyansatte lærere i folkeskolen er slet ikke uddannede lærere. Det er hverken børnene eller fremtidens samfund tjent med

Det må blive en vigtig opgave for det nye folketing at give folkeskolen et kvalitetsløft og dernæst ro til at vokse sig lige så god og stærk som den tanke, den bygger på.
Det må blive en vigtig opgave for det nye folketing at give folkeskolen et kvalitetsløft og dernæst ro til at vokse sig lige så god og stærk som den tanke, den bygger på. . Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

Tanken om den danske folkeskole er der ikke noget galt med. Folkeskolen sikrer alle børn, uanset social baggrund, lige og gratis adgang til undervisning inden for forskellige fagområder, der blandt andet skal give dem lyst til at lære, ruste dem til at videreuddanne sig og gøre dem fortrolige med dansk kultur og historie.

Nej, tanken om den danske folkeskole er der ikke noget galt med. Men det samme kan desværre ikke siges om folkeskolen, som den ser ud i dag.

I dagens avis kan man læse om en ny analyse fra Danmarks Lærerforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at 35,6 procent af de lærere, der blev ansat på en af landets folkeskoler i skoleåret 2020/2021, ikke havde en læreruddannelse. Hovedparten af dem havde en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 

Det er indlysende, at Danmarks fremtid – de børn, som folkeskolen både skal lære at regne og tænke selvstændigt på flere sprog – ikke er tjent med at blive undervist af unge, der efter endt gymnasieuddannelse bruger deres sabbatår på en vikartjans i folkeskolen, så de kan tjene penge til et højskoleophold.

Børnene og det fremtidige samfund, de skal være med til at forme og bære, fortjener, at det er kvalificerede lærere med fagligheden og pædagogikken på plads, der underviser i folkeskolen. Men den type lærere ser altså ud til at blive sjældnere i folkeskolen, hvor andelen af ikke-uddannede lærere er steget markant i løbet af de seneste 10 år og forventes at stige yderligere.

Det er et problem for både folkeskolen og for det danske velfærdssamfund, hvor folkeskolen står som en bærende søjle.

Flere ressourcestærke forældre vælger folkeskolen fra og friskoler til, fordi de har et ønske om, at deres børn skal have en bedre uddannelse, end den nutidens folkeskole kan tilbyde, som man kunne læse i Kristeligt Dagblad i september. Samtidig forstærkes folkeskolens rekrutteringsproblem – der begynder på læreruddannelsen – formentlig af historierne om, at folkeskolen både mangler uddannet personale og mister børn fra ressourcestærke familier, som har muligheden for at vælge private alternativer.

Samme tendens gør sig gældende andre steder i den offentlige velfærd og er med til at skabe et A- og et B-hold af borgere, hvor de, der ikke har råd til at gå til det private, efterlades alene med et offentligt tilbud, der ikke kan leve op til de ellers så fine og værdige demokratiske principper, velfærdsinstitutionerne har rod i.

Nej, tanken om folkeskolen er der ikke noget galt med. Netop derfor er det så ærgerligt, at den ikke fungerer, og at de seneste årtiers politiske indblanding med nye reformer og tiltag ikke ser ud til at have bidraget positivt, men snarere ser ud til at have skubbet folkeskolen tættere på afgrunden.

Det må derfor blive en vigtig opgave for det nye folketing at give folkeskolen et kvalitetsløft og dernæst ro til at vokse sig lige så god og stærk som den tanke, den bygger på.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.