Kristeligt Dagblad mener: Fra litteratur til lytteratur. Bogen har det godt

Bogen i alle dens former og udtryk har det udmærket, og nedlukningen har på en dyster baggrund sat gang i en positiv udvikling i branchen

Sådan så det ud, da der sidste gang blev afviklet bogmesse i Bella Centret i 2019. Sidste år var arrangementet aflyst på grund af corona.
Sådan så det ud, da der sidste gang blev afviklet bogmesse i Bella Centret i 2019. Sidste år var arrangementet aflyst på grund af corona. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Når næsten 30.0000 bogglade danskere denne weekend flokkes i Bella Center, er corona en del af bagtæppet. Dels blev den årlige bogmesse slet ikke afholdt i 2020, dels er der lidt færre besøgende i år på grund af øgede afstandskrav, men vigtigst: Nedlukningen har betydet, at bogbranchen udvikler sig i nye og spændende retninger. Som beskrevet i avisen i går læste danskerne betydeligt mere under coronapandemien end ellers, så det går godt for boglivet i Danmark. Desuden har en nærmest eksplosiv vækst i brugen af lydbøger betydet, at nye læsere er kommet til. Det er blevet almindeligt både at bruge øjne og ører, når vi konsumerer bøger.

Kritikere vil anføre, at den klassiske læsning på papir stadig er den bedste, og mange oplever da også, at man bedre husker det, man læser, end det, man hører. Men ligesom læsevaner har udviklet sig, vil lyttevaner også gøre det, så koncentration og hukommelse skal nok følge efter. Glædeligt er det, at de, der er mere auditivt end visuelt orienterede, har fået bedre muligheder med lydbøger og alle de mange andre lydformater som eksempelvis podcasts, der er vokset i udbredelse under corona.

En anden vigtig debat i månederne op til årets bogmesse stod også i digitaliseringens tegn. Den klassiske dagbladsanmelders status synes truet af nettets bogbloggere, der stiger i antal og tiltrækker sig forlagenes og forfatternes opmærksomhed. Har ”de gamle” anmeldere monopol på at afsige værdidomme, og er det skadeligt for litteraturen, at kritikken i stigende grad demokratiseres? Igen kommer svaret i en måske nok lidt kedelig og upolemisk, men ikke desto mindre præcis ”både-og”-form. Ligesom både bøger på papir og lydbøger kan sameksistere, kan aviskritik og netanmeldelser danne parløb. På Kristeligt Dagblad sætter vi som bekendt den klassiske bogkritik, skrevet af fagfolk med stor viden om deres respektive områder, meget højt. Men den måske mere følelsesbetonede amatøranmeldelse er ikke en trussel mod den klassiske kritik – moderne medieforbrugere har for længst vænnet sig til at navigere på mange niveauer inden for alverdens tekstformer.

Både-og præger også udviklingen inden for de danske forlag, hvoraf alle er at finde på bogmessen. Her er både de brede forlag med fokus på kulørte titler og de mere smalle af slagsen med specialiserede udgivelser på hylderne. Faktisk er det forbløffende, hvor mange små kvalitetsforlag der pibler frem for tiden. Alle er de med til at sikre et grundlæggende meget varieret bogudbud på dansk – et sprog, som næsten ingen i verden taler. Det er der grund til at glædes over, samtidig med at man sagtens kan begræde, at så få af os efterhånden taler andre fremmedsprog end engelsk. Så ja, bogen i alle dens former og udtryk har det udmærket, og nedlukningen har på en dyster baggrund sat gang i en positiv udvikling i branchen.