Kristeligt Dagblad mener: Familien kan være besværlig. Men giv den en chance

Familien er det sted, hvor vi første gang oplever næstekærlighed. Det er også der, vi møder tab. Følg med, når Kristeligt Dagblad fra i dag fortæller om familie og familieliv. Det brogede, besværlige og vidunderlige

Familien Rosenmejer bor tre generationer sammen på en gård i Nordsjælland.
Familien Rosenmejer bor tre generationer sammen på en gård i Nordsjælland. Foto: Leif Tuxen.

Familier kan være besværlige at leve i, men det er i familien, vi bliver til mennesker. Familien er også samfundets mindste enhed, hvor næstekærlighed, tilgivelse og forsoning kan praktiseres. Ja, hvor det er en eksistentiel nødvendighed, at netop disse dyder udøves i rigt mål.

Familien som fænomen er altid solidt placeret midt i tiden – som ideal, som ideologisk slagmark eller som hadeobjekt – samtidig med at familien som begreb findes på tværs af tid.

Kristeligt Dagblad indleder i dag et tema, som vi håber, læserne vil finde interessant og vigtigt, og som vil skabe inspiration og glæde. Temaet er familie.

For mange er familien så tæt på, at man skal overvinde noget nærsynethed for at se rigtigt på den. Det hjælper Kristeligt Dagblads journalister med i de kommende dage. Det sker i en lang række artikler med forskellige vinkler på familie og familieliv.

Familien er den, som vi søger til, når noget skal fejres. Og i krisetider er det i den, vi søger tryghed. Man formes af sine forældre, ægtefælle, børn, søskende og bedsteforældre. Dem, vi vokser op med og hos, er i centrum for alle menneskelige erindringer – også i litterær forstand.

Litteraturen beskriver ofte familien som arnestedet for sjælelige eller fysiske traumer. Fra William Shakespeare til Alex Schulman skrives der om familier. Dem, som man kommer fra, rejser væk fra og ofte vender tilbage til.

Men hvis man ikke har familien med både dens varme og nærhed og dens uundgåelige erfaringer af tab og traumer, hvad har man så?

Den totale uafhængighed. Den fuldkomne individualitet. Frihed. Men en ensom frihed, der kun består i, at man ikke har noget at miste.

At den absolutte personlige frihed i mange henseender er ophøjet til vor tids ideal, er en af årsagerne til, at familien som institution ofte er forkætret. For det er jo rigtigt, at familie forpligter. Forældrene er bundet til opgaver med børnene. Børnene skal tage sig af forældrene, når disse bliver gamle. Og derimellem findes alle mulige bånd.

Men der er andre årsager til, at tidsånden kan tage kvælertag på familien. Familien har altid været en udfordring og en torn i øjet for utopier.

Familien er nemlig en konstant hindring for radikale samfundsomvæltninger, fordi deres succes beror på, at de kan gribe helt ind i det enkelte individ. Derfor har historiens farligste utopier haft kontrollen med eller opløsningen af familien som vigtigt programpunkt.

Nazismen dyrkede en karikatur af den patriarkalske familie og ophøjede den ariske børneproduktion, mens ideologien i virkeligheden splittede og udryddede millioner af familier i sin 12 år lange racekrig.

Kommunismen har også villet opløse "den borgerlige familie", fordi den blokerede for den totale statskontrol med borgernes opdragelse og adfærd. I disse år oplever man familien være under fornyet beskydning fra den såkaldte identitetspolitik. 

Men drømmen om far, mor og børn har overlevet det hele. Det siger noget meget smukt om menneskene.

God læsning af temaet!

Alle har en familie. Den kan dog se ud på mange måder. I den kommende tid sætter vi fokus på familien og dens betydning. Følg med i serien her, når Kristeligt Dagblad sætter fokus på familien.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.