Kristeligt Dagblad mener: Hæslige højhuse tager magten - lyt til protesterne

Europa kan kendes på, at horisonten i byerne ikke domineres af skyskrabere som i Shanghai, Dubai og New York. For vi måler ikke det betydningsfulde på, hvem der er størst, skriver Anders Ellebæk-Madsen

Kirkers placering i bybilledet er et spørgsmål om identitet. Sejler man ind i Aarhus, ser man tårnet på domkirken på lang afstand. Den danner identitet for byen. Den identitet vil drukne, når himmelstormerne bygger på havnen.
Kirkers placering i bybilledet er et spørgsmål om identitet. Sejler man ind i Aarhus, ser man tårnet på domkirken på lang afstand. Den danner identitet for byen. Den identitet vil drukne, når himmelstormerne bygger på havnen. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix.

Noget er ved at ændre sig. Man kan se det, når man kigger hen over byens tage. Højhuse skyder op i flere kommuner, og de bliver større og større. I København er Bohrs Tårn på 100 meter og 30 etager kommet til. I Aarhus skal et 142 meter højhus opføres på havnen. Og i Viborg er flere større byggerier på vej, et af dem på 16 etager.

Det giver utilfredshed. Mange finder udviklingen hæslig og generende. Højhusene er så varmt et emne, at de har været et tema i flere kommuners valgkamp. Samtidig dukker der digitale protestgrupper op. Og de har nok at kritisere.

I Aarhus vil den enorme bygning på havnen blive det første, øjet ser fra flere vinkler. Reelt bliver det byens vartegn, som arkitekterne bag da også allerede praler med på deres hjemmeside. Men bygningen har ingen folkelig legitimitet.

I Hillerød danner Frederiksborg Slot byens profil set på afstand. Lokalpolitikere ønsker dog at opføre fire bygninger på 15 etager, og det har fået beymrede borgere til at protestere.

Hillerøds slot viser, hvordan historie og identitet er bundet sammen. Skal Hillerød kendes på afstand som byen med et gammelt slot, der fungerer som kulturcentrum? Eller skal det være den by, der kendes på 6 kæmpe grå firkanter, som ingen skønhed har?

Kirkers placering i bybilledet er på samme måde et spørgsmål om identitet. Sejler man ind i Aarhus, ser man tårnet på domkirken på lang afstand. Den danner identitet for byen. Den identitet vil drukne, når himmelstormerne bygger på havnen. Da skyskrabere sjældent har stor skønhed, ville det næppe gøre byen smukkere. Ideen burde droppes.

Mange danskere synes, at der mangler ansvarlige beslutningstagere i byggeprocesser. ”Æstetik betyder ikke noget i den sammenhæng”, som repræsentanter for Københavns Kommune sagde, da de forsvarede opsætning af offentlige toiletter klos op ad Marmorkirken, en af Europas markante barokkirker. Det beskrev sognepræst Mikkel Wold i Berlingske i weekenden. Og man kan være bange for, at sætningen om æstetik finder hyppig brug, når handlekraftige chefer træffer beslutninger om at bygge i København og andre steder.

Men hvis byer bygges uden sans for æstetik og historisk identitet, er vi ilde stedt. I stedet bør vi udvikle byggeprocesser, der kan indoptage lokal kritik. Byplanlægning er for vigtig til at overlade til private bygherrer og offentlige teknokrater. Det handler om, hvem vi er, og hvem vi vil være.

Europa kan kendes på, at horisonten i byerne ikke domineres af skyskrabere som i Shanghai, Dubai og New York. For vi måler ikke det betydningsfulde på, hvem der er størst. Det sagde tidligere fransk ambassadør Francois Zimeray, da han forlod Danmark. Vi burde holde fast ved den identitet.