Kristeligt Dagblad mener: Hjort, regeringen og Danmark har et problem

Uanset hvad Folketinget beslutter i spørgsmålet om immunitet, har Hjort Frederiksen et problem, regeringen har et problem, og den danske befolkning har i den grad også et problem med en uløst sag, som både svækker vores efterretningsvæsen og danskernes tillid til retsstaten

Claus Hjort Frederiksen risikerer at blive tiltalt for at have lækket oplysninger til medierne.
Claus Hjort Frederiksen risikerer at blive tiltalt for at have lækket oplysninger til medierne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Offentligheden ved ikke meget om sigtelserne mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og tidligere FE-chef Lars Findsen. Men vi ved nok til, at sagerne uanset deres udfald rummer potentialet til at blive blandt de største politiske skandaler i nyere tid.

Det hele begyndte med en kritisk rapport fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne og daværende forsvarsminister Trine Bramsens (S) forsøg på at udvise politisk handlekraft.

Forløbet er og bliver Molbo-agtigt, som tidligere chefredaktør og departementsråd i Statsministeriet Bo Lidegaard har påpeget. Hver gang regeringen har forsøgt at løse ét problem, har den skabt et nyt og endnu større.

Vi ved, at det grundlæggende handler om et mangeårigt dansk samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA om tapning af data fra danske internetkabler, som har været kendt siden whistlebloweren Edward Snowden lækkede oplysninger om samarbejdet tilbage i 2013.

Vi ved også, at i hvert fald en del af Lars Findsens og Claus Hjort Frederiksens brøde angiveligt er at have bekræftet dette samarbejde over for et eller flere danske medier.

Aktuelt er det brændende spørgsmål, om Folketinget skal ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet, sådan som Justitsministeriet lægger op til på baggrund af Rigsadvokatens indstilling om, at der bør rejses tiltale mod den tidligere forsvarsminister.

Til grundlag for den vurdering får Folketingets partiledere i disse dage en fortrolig orientering, som hverken offentligheden og formentlig heller ikke resten af Folketinget får kendskab til. Det er vanskeligt at se, hvordan Folketinget på den baggrund kan træffe en informeret og oplyst beslutning.

I det hele taget er det vanskeligt at se, at Claus Hjort Frederiksen ved i generelle vendinger at have bekræftet et allerede kendt samarbejde skulle have gjort sig skyldig i at overtræde en paragraf for landsforræderi, hvis rødder retshistorisk kan føres tilbage til preussisk strafferet fra midten af det 19. århundrede. Snarere virker det som om, at sagen oprindeligt bygger på et magtpolitisk ønske om et opgør med Lars Findsen, og at sagen mod Hjort Frederiksen er en slags juridisk collateral damage eller indirekte følgevirkning. Hjort kunne selvfølgelig have holdt sin mund. Det burde han nok også. Han har dummet sig, men det gør ham ikke til landsforræder.

Måske er det i sidste ende bedst at få sagen prøvet ved en domstol. Og skulle sagen vise sig ikke at kunne føre til domfældelse, må man håbe, at der kan blive placeret et politisk ansvar for en pinlig affære med uheldige konsekvenser for hele landet.

Uanset hvad Folketinget beslutter i spørgsmålet om immunitet, har Hjort Frederiksen et problem, regeringen har et problem, og den danske befolkning har i den grad også et problem med en uløst sag, som både svækker vores efterretningsvæsen og danskernes tillid til retsstaten. Der er imidlertid kun én af de tre instanser, som kan løse sagen. Det er regeringen. Forhåbentlig har den format og ansvarlighed til at finde en fornuftig løsning.