Kristeligt Dagblad mener: Hold fast i det fælles måltid

I en dansk madkultur under forandring er fællesskabet om måltidet det sidste, vi må miste

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Danmark har aldrig været en stor madnation. Historisk har vi ganske vist været dygtige til at producere bestemte fødevarer, men det bedste har vi som regel eksporteret. Det betød knap så meget, hvad der havnede på vores egne middagsborde. Så længe alle blev mætte. De fleste havde heller ikke penge til mere.

Det har mange i dag, selvom globale kriser har fået priserne på fødevarer til at stige voldsomt. Og dansk madkultur har da også ændret sig markant de seneste år. Det er en udvikling, der peger i flere retninger.

Vi er blandt andet blevet en af verdens førende gourmet-nationer med talrige restauranter i den absolutte topliga, og den årlige uddeling af Michelin-stjerner er blevet en national mediebegivenhed, hvor de fleste, der er vokset op med Frk. Jensens køkken må tage sig til hovedet.

Det nye nordiske køkken er blevet en global fortælling om brugen af lokale råvarer, enkelhed og bæredygtighed. Over hele landet dukker små specialbutikker op, som alle har fokus på gode råvarer, økologi og kvalitet.

Men den nye gourmet-bølge er langt fra for alle - alene priserne udelukker en stor del af befolkningen. Mange er også helst fri for, at måltidet og fødevarer skal være tilværelsens omdrejningspunkt, og noget folk taler om i timevis.

Andre tendenser peger modsat i retning af, at mad skal være nemt og bekvemt. Takeaway og færdigretter bliver stadigt mere populære, som Kristeligt Dagblad har beskrevet i serien "Det daglige brød" om dansk madkultur. Det hjemmelavede måltid er trængt i en travlhedskultur, hvor man gerne vil nå det hele og lidt til.

Samtidig har et øget fokus på allergier, livsstil og diæter indimellem gjort det vanskeligere at samle mange om et måltid uden et virvar af spørgsmål og særlige ønsker. Her må alle sørge for at tage hensyn, så tidens mange mad-identiteter ikke underminerer måltidets fællesskab.

Uanset hvor dansk madkultur bevæger sig hen, er det værd at slå et slag for det fælles måltid. Hvor kvaliteten af råvarerne ikke er afgørende, og hvor der er mulighed for at tale om andet end vinen.

Måltidet er kulturbærende, og hvis vi mister samværet om maden, mister vi noget afgørende ved det menneskelige fællesskab. Hver søndag kan man til højmessens nadver blive mindet om måltidets betydning for det kristne fællesskab. Men hvert måltid vi deler med andre mennesker er, om ikke helligt, så i hvert fald noget umisteligt, vi skal værne om.

Her er ensomhed hos nogle og forjagethed hos andre en større udfordring for måltidet end fødevarepriser og kvaliteten af råvarer. Men i en dansk madkultur under forandring er fællesskabet om måltidet det sidste, vi må miste.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.