Kristeligt Dagblad mener: Hold håbet op i det nye år

Ved udsigten til et nyt år er der nok at bekymre sig om. Men der er også meget at glædes over

Coronapandemien igen lagt sig som en tung dyne over verden og er en af de ting, der kan give anledning til bekymring. Men husk også de ting, der er at glædes over, skriver Erik Bjerager.
Coronapandemien igen lagt sig som en tung dyne over verden og er en af de ting, der kan give anledning til bekymring. Men husk også de ting, der er at glædes over, skriver Erik Bjerager. . Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Ved udsigten til et nyt år er der nok at bekymre sig om. Mest af alt har coronapandemien igen lagt sig som en tung dyne over verden. Krige er måske på vej til at bryde ud forskellige steder. Mennesker er på flugt fra krig, nød og fattigdom. Klimakrisen truer. Populismen vinder frem. Angst, stress og depression er voksende mentale problemer på kloden. Medierne rapporterer om det hele. Alle, der følger med, er i fare for at blive opslugt af en verdensomspændende bekymring. Og hele tiden føjer nye bekymringer sig til. Nye kriser, nye katastrofer, nye trusler.

Men bekymring er en blindgyde. Den fjerner al handlekraft, og den smitter. Der har altid været grunde til at bekymre sig. Verden har altid været af lave. Måske derfor står opfordringen til ikke at bekymre sig så centralt i Det Nye Testamente: Hver dag har nok i sin plage, og ingen kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig. Dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til.

Pessimisten ser problemer i mulighederne, mens optimisten ser muligheder i problemerne. Det var den britiske premierminister Winston Churchill, der vist nok som den første definerede forskellen på denne måde. Han havde selv stor grund til at være pessimist og lade sig overvælde af bekymringer, da han skulle lede sit land gennem Anden Verdenskrig, men han lod det ikke ske.

Der er meget, der går godt og helt sikkert også vil gå godt i det kommende år. Danskerne er blandt verdens mest lykkelige folk. År efter år ligger Danmark sammen med de øvrige skandinaviske lande i toppen af FN’s World Happiness Index. Indekset bygger på data, men også spørgsmål til indbyggerne i 149 lande om, hvordan de selv oplever deres livskvalitet. I bunden ligger ikke overraskende Afghanistan. Et af de spørgsmål, der undersøges, handler om generøsiteten i de enkelte samfund. Hvordan opleves graden af andres generøsitet i landet? Danskerne scorer højt her. Men også på andre områder. Danmark er et land med en høj grad af gensidig tillid og ingen korruption. Langt de fleste danskere har mere, end de behøver. Vi er en rig nation. Kriminaliteten herhjemme falder. Man kan i overvejende grad færdes trygt på gaden. Og så er danske politikere bedre end i mange andre lande.

På verdensplan er der også meget at glædes over. Flere mennesker lever længere. Fattigdom er på tilbagetog, og færre dør af sult. Flere børn går i skole og får uddannelse. Halvdelen er nu piger. Det er et stort fremskridt.

Vor tids allestedsværende klimakrise har også sin egen positive side. I takt med at klimaforandringerne er blevet konkrete, er kampen mod dem kommet op i gear. Der arbejdes med nye energiformer som aldrig før. Nye måder at tænke produktion på vinder frem. Det samme gør en fælles bevidsthed om bæredygtige livsformer.

At fællessang er blomstret op under den snart to år lange coronapandemi, er en særlig kilde til opmuntring. I den nye udgave af Højskolesangbogen, som udkom for et år siden, optræder en ny salme af forfatteren Dy Plambeck. At synge den er den bedst tænkelige indgang til et nyt år. ”Hold håbet op”, hedder den. Håb er det bedste skjold mod denne verdens uendeligt mange bekymringer.

Godt nytår!