Kristeligt Dagblad mener: I en trist corona-nedlukket jul kan man hente håb i julens budskab

Man kan ikke med sin forstand forstå betydningen af julenat. Men når vi betragter lyset i mørket, forstår vi den måske lidt bedre

"Det er kernen i julens kristne budskab, at med Jesu fødsel fødes det guddommelige lys ind i verden og bliver synligt for mennesker i Kristus," skriver chefredaktør Erik Bjerager med afsæt i maleriet "Englen står i solen" af J.M.W. Turner, som netop nu er aktuel med en udstilling på Aros i Aarhus.
"Det er kernen i julens kristne budskab, at med Jesu fødsel fødes det guddommelige lys ind i verden og bliver synligt for mennesker i Kristus," skriver chefredaktør Erik Bjerager med afsæt i maleriet "Englen står i solen" af J.M.W. Turner, som netop nu er aktuel med en udstilling på Aros i Aarhus. Foto: J.M.W. Turner.

Den verdenskendte engelske maler J.M.W. Turner (1775-1851) hævdes på sit dødsleje at have sagt ”Sun is God”, Solen er Gud. Det er også blevet titlen på en imponerende udstilling med hans værker, der især har fokus på lys, vejrliget og atmosfæriske fænomener, på kunstmuseet ARoS i Aarhus.

Der er en overflod af lys i ”Englen står i solen”, som pryder avisens forside i dag. Midt i en stråleglans svæver ærkeenglen Mikael, som næsten opløses i lys. Det hed sig om Turners maleteknik, at det var, som han malede med damp. Hans motiver fremstår da også ofte luftige og udflydende, fordi de gennemstrømmes af et altomfattende og opløsende lys. Han var en moderne maler langt forud for sin tid, og han var særligt tiltrukket af motiver, hvor lyset bryder mørket. Selvom Turner ikke bekendte sig åbenlyst til kristendommen, hentede han også motiver fra Bibelen, og en del af hans værker er afsøgninger af det guddommelige.

At Solen dyrkes som Gud, går tilbage til naturreligionerne. Dog er det ikke Solen, men derimod lyset, der spiller en rolle i de store verdensreligioner i dag. Lys og mørke har en helt afgørende rolle i fortællingen om, hvem Gud er, i både jødedom og kristendom. Gud skaber lyset på skabelsens første dag i Det Gamle Testamente. Lyset er godt og står i kontrast til mørket. Siden viser Gud sig som lys, blandt andet i den brændende tornebusk.

I Det nye Testamente og Johannesevangeliet hedder det: ”I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.” I Den Nikænske Trosbekendelse, som primært bruges i den ortodokse kirke, lyder det ”Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud.”

Det er kernen i julens kristne budskab, at med Jesu fødsel fødes det guddommelige lys ind i verden og bliver synligt for mennesker i Kristus.

Lys og mørke er en dualisme i mange af julens salmer. ”I ham brød lyset frem, midt i den mørke vinter,” hedder det i ”En rose så jeg skyde”. Og i salmen ”Det kimer nu til julefest” lyder det: ”Nu tændtes lys i skyggers land.”

Der findes en revne i alting, hvor lyset kan komme ind, synger den nu afdøde canadiske sanger Leonard Cohen i en af sine både poetiske og mystiske sange. Der findes ikke et mørke, hvor lyset og Gud ikke også er, og Cohens tekster kan som Turners lyshav på lærrederne tolkes ind i det kristne evangelium. At Gud både skaber lys og er lys, understreges måske af de lysvisioner, som mennesker beretter om ved nærdødsoplevelser.

Man kan ikke med sin forstand forstå betydningen af julenat. Men man kan midt i endnu en trist corona-nedlukning af samfundet og midt i de sorger, som hører menneskelivet til, hente håb i julens budskab og profeten Esajas’ ord: ”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.”

Glædelig jul.