Kristeligt Dagblad mener: Inflation er dyrt for alle - hjælp de få

Inflation er et monster, som vokser sig endnu større, når politikerne vil dele gaver ud

Et hønseæg til 7 kroner. Den dystre detailpris blev for nylig stillet i snarlig udsigt af direktør Steen Bitsch fra Vestjyllands Andel. Inflation er et monster, som i årtier har ligget i dyb dvale i sin hule, men under coronakrisen formåede regeringer verden rundt at vække det med højlydte og selvtilfredse trompetfanfarer.

Hånden blev holdt under arbejdsmarkedet og millioner reddet fra arbejdsløshed. I modsætning til spareraseriet efter finanskrisen skulle der bruges penge. Milliarder og atter milliarder blev pumpet ud fra verdens finansministerier, som lånte med arme og ben - samtidig med, at nationalbankerne fortsatte med at holde renterne i bund og opkøbe de mange nye obligationer. Det kan lyde teknisk, men i praksis gjorde man det farligste, man kan inden for økonomi. Man lod seddelpressen køre.

Ikke alene har det vækket monsteret, det er også blevet kvikket yderligere op under coronakrisen med dens øgede privatforbrug, lavere produktion og flaskehalse i transporten af varer verden rundt. Krigen i Ukraine gør det hele endnu værre med udsigt til mangel på korn og energi. Man kan ikke fortænke politikerne i, at de nu ser med frygt og bæven på, hvad inflationen vil gøre ved samfundet. Det store problem er, at de politisk ikke kan gøre ret meget for at lulle uvæsenet i søvn igen, i hvert ikke på nationalt plan. Desværre risikerer de meget let at gøre noget, som tværtimod hidser det endnu mere op.

For at skære det ud i pap: Inflation gør det dyrere at leve. Det centrale, sociale problem i det er, at de dårligst stillede rammes relativt hårdest. De mest basale udgifter til mad, bolig og energi er svære at skære ned på. Det går nemmere med luksus som rejser og lignende.

Netop derfor bør politikerne også tænke sig godt om, inden de udskriver nye ufinansierede hjælpepakker til alle deres egne vælgergrupper. Regeringen har foreslået, at pensionister, der modtager ældrecheck, skal have en ekstra, skattefri check på 5000 kroner årligt. Det redder nok ikke de fattigste ældres økonomi, men det er et godt og ubureaukratisk forslag, fordi ældrechecken i forvejen er indrettet på at hjælpe de dårligst stillede.

De store minusser er, at der findes andre fattige grupper end de fattigste ældre, som trænger til støtte og vigtigst - at forslaget ikke er finansieret. Det er afgørende, at eventuelle hjælpepakker modsvares af, at det offentlige skærer ned på andre udgifter, for ellers bliver inflationen bare endnu højere.

Andre partier vil sætte uddannelsesstøtten op, mens borgerlige partier ønsker lavere energiafgifter. For alle forslag gælder dog det samme: Tilskud eller skattelettelser skal finansieres. Den lære glemte politikerne under coronakrisen. Inflationsuhyret skal ikke fodres, men tværtimod udsultes. Så upopulært det end måtte være i et valgår, er midlet hertil offentlige besparelser eller skattestigninger - ikke ufinansierede gaver.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.