Af den offentlige debat kan man undertiden få det indtryk, at der findes værdifri videnskab. Senest i kølvandet på kritikken af DR-programmet "Ellen imellem", der har udløst hashtagget på Twitter #videnerfandemeikkeetsynspunkt. Underforstået, at videnskab kan man ikke diskutere med, for videnskab er fakta. Der kan ikke være flere meninger om, at to plus to er fire, eller at Jorden er rund og ikke flad.
Man skal imidlertid ikke bevæge sig langt ind i den videnskabelige verden, før man indser, at store dele af videnskaben er subjektiv. Op gennem tiden har man set forskelligt på fænomener, som der ret beset ikke burde være to meninger om. Forskeren i sin hvide kittel er også et produkt af sin tid, og hendes subjektive tilgang til et givent felt vil tage farve af herskende holdninger. Det betyder ikke, at alt er relativt, og at Jorden er flad, hvis den enkelte synes det. Men det betyder, at holdninger også findes i de angiveligt værdifri videnskaber, og at disse holdninger kan påvirke forskningsresultaterne.
Tag nu bare den videnskabelige forskning i daginstitutioner. I dagens avis siger Ole Henrik Hansen, som er lektor i småbørnspædagogik på Danmarks institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet, det befriende klart:
"Der er mange forhold, som gør, at diskussionen bliver mudret. Du vil få forskellige svar afhængigt af, hvilke forskere du spørger."
Det er ærlig snak, men på en måde også lidt nedslående. Kan offentligheden ikke gå et sted hen og få umisforståelige svar på, hvad der sker med børn i daginstitutioner? Er det bare den enkelte forskers personlige holdning, man kommer hjem med?
Svaret er et både- og, og derfor værd at opholde sig ved. Nej, det er ikke "kun" forsker NN's private idéer om, hvordan institutionslivet påvirker børn, der ligger til grund for vedkommendes forskning. En ekspert i småbørnspædagogik ved mere om børn og institutionsliv end smeden og bageren, så det giver mening at spørge eksperten. Men, som det tydeligt fremgår af dagens avis, er grundlaget for ekspertens holdning alt for mangelfuldt.
Til det er der kun at sige: Så skal der indsamles noget mere materiale, så offentligheden kan få bedre besked om, hvordan livet i vuggestuer og børnehaver påvirker de små. Det gigantiske eksperiment med at sende næsten alle børn afsted i andre end forældrenes varetægt, inden de er fyldt et år, er verdenshistorisk et særsyn. Det kan ikke være rigtigt, at forskerne reelt ikke ved noget om konsekvenserne af eksperimentet. Med et mere oplyst grundlag er alle bedre stillet. Der vil stadig være heftige holdninger på dette felt, og forskerne vil være uenige. Men debatten vil blive mere kvalificeret af oplysning.
Én ting ved vi: Børn kommer ikke i vuggestue for deres egen skyld, men for de voksnes. Nu er det på tide at få at vide, hvordan de mange timer væk fra mor og far påvirker dem i deres videre liv.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.