Kristeligt Dagblad mener: Jesu død og opstandelse forandrede verden

Korsfæstelse er den måske mest pinefulde måde at dø på. I Romerriget var døden på et kors et resultat af tortur, hvis hensigt først og fremmest var at skræmme og derved passivisere oprørsgrupper. Efter slaveoprøret under Spartacus i århundredet inden Kristi fødsel korsfæstede romerne således 6000 oprørsslaver til skræk og advarsel langs den vigtigste vej til Rom, Via Appia.

Jesu korsfæstelse på Golgata-højen var også tænkt til skræk og advarsel. Men det blev til meget mere. Det revolutionerende ved kristendommen var netop, at et lig blev opfattet som et majestætisk symbol, sådan som den engelske historiker Tom Holland beskriver det i sin bog ”Herredømmet”. Majestætisk forstået på den måde, at Jesus, der ved sin fødsel blev hyldet som himlens kongesøn, med sin død på korset langfredag og senere opstandelse påskemorgen for godt 2.000 år siden udløste en bevægelse, der skulle komme til at forandre verden.

Bogen, der handler om kristendommens dybe påvirkning af alle vestlige samfund, udkom på dansk for to år siden på Kristeligt Dagblads Forlag. Forfatteren har netop besøgt Danmark og bliver en af de udenlandske hovedtalere på den store fælleskirkelige festival Himmelske Dage om knap to måneder.

Selvom Tom Holland betegner sig selv som agnostiker, er han også en af kristendommens store forsvarere. Det gennemgående spor i hans beskrivelse af kristendommens udbredelse er, at troen på en kærlig og tilgivende Gud har formet det vestlige menneske og derfor også kultur og samfund. Han betegner det som den største og mest skelsættende begivenhed i verden, at Gud ikke skulle kendes på sin magt og triumf, men på at være tættere på de svage og fattige end de stærke og rige.

Denne tolkning af kristendommens virkningshistorie skriver sig ind i debatten om, hvad der skabte grundlaget for demokrati og menneskerettigheder i Vesten. Det er bogens påstand, at kristendommens værdier har sat så betydelige spor, at også den moderne verdens mennesker er styret af dem, selvom de ofte ikke selv ved det.

Menneskerettigheder, velfærdsstat og humanisme, som for nogle mennesker er udtryk for et brud med kristendommen, er ifølge Tom Holland utænkelige uden århundreders påvirkning fra kristendommen.

Med kristendommen opstod forestillingen om alle menneskers værd. Næstekærlighed blev en fordring. Heldigvis er holdningerne blevet mere nuancerede i de senere år, men der er fortsat mange i den danske kultur-, skole- og samfundsdebat, der mener, at kristendom og kirke helst ikke skal fylde for meget.

Bogen ”Herredømmet” viser tydeligt, at troen og den korsfæstede Jesus ikke bare er et personligt anliggende, men har haft afgørende og positiv betydning for de samfund, hvor kristendommen er slået igennem. Troen på en kærlig og nådig Gud har haft en humaniserende betydning i de samfund. Til det kan man føje, at den betydning kun består, hvis kristendommen også fremover næres af en levende tro.

Glædelig påske!